Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
Altsaa det Aandelige, det: hvorledes man gaaer paa Livets
Vei, gjør Forskjellen og Veiens Forskjel. Forsaavidt nemlig
Livet, ganske i Almindelighed forstaaet om det: at leve, sam-
menlignes med en Vei, da udtrykker Billedet kun det Alminde-
lige, det, hvad alle Levende have tilfælles ved at være levende,
forsaavidt gaae de Alle ad samme Vei, de ere Alle paa Livets
Vei. Men naar det bliver Alvor med det at leve, da bliver
Spørgsmaalet om, hvorledes man skal gaae, for paa Livets
Vei at gaae ad den rigtige Vei. Derom spørger Vandreren,
ikke som man ellers spørger: hvor Veien gaaer, men hvorledes
man gaaer ad den Vei, og hvorledes man skal gaae. Dog blot
for saaledes at spørge rigtigt, udfordres nogen Besindelse, thi
Utaalmodigheden vil gjerne bedrages, og, aandeligt forstaaet,
ogsaa blot spørge, hvor Veien er, som var saa Alt afgjort i samme
Forstand, som naar Vandringsmanden har fundet Landeveien.
Og verdslig Viisdom er meget villig til at bedrage ved atter
og atter at besvare det Spørgsmaal: hvor Veien er, medens
den Vanskelighed udelades, at aandeligt forstaaet er Veien:
hvorledes der gaaes. Snart vil da verdslig Kløgt lære, at
Veien gaaer over Garizim, snart over Moria, snart at den gaaer
gjennem een eller anden Videnskab, snart at Veien er visse
Læresætninger, snart visse udvortes Gjerningerz man vil ikke
vedgaae for sig selv, at alt dette er Bedrag, fordi Veien er:
hvorledes der gaaes. Thi det er jo, som Skriften siger, der kan
tvende Mennesker sove i den samme Seng, den ene frelses,
den anden fortabesz der kan tvende Mennesker gaae op til det
samme Gudshuus, den ene gaae frelst hjem, den anden fortabt;
der kan tvende Mennesker sremsige aldeles den samme Bekjen-
delse, den ene kan være frelst, den anden fortabt. Hvoraf kom-
mer dette, uden just deraf, at, aandelig forstaaet, er det et Bedrag
at vide, hvor Veien gaaer, da den er: hvorledes der gaaes.
Men selv Den, der har lært at spørge rigtigt, hvorledes
man skal gaae, han spørger dog endnu om Eet: hvorhen Veien
fører. Enhver Priis over Veiens Fuldkommenhed kan dog
Jntet betyde, hvis Veien ikke fører til Fuldkommenhed — ak,
28’«·
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
