- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
437

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

437

Tanke. Talen er altsaa denne Gang ikke den formanende om,
hvorledes man skal gaae ad Trængselens Vei, men den sor
en Lidende glædelige om, at Trængsel er det Hvorledes, der
betegner Fuldkommenhedens Vei. Aandeligt forstaaet er Veien
det: hvorledes der gaaes· Hvilken er da Fuldkommenhedens
Vei, det er, hvorledes gaaes der ad Fuldkommenhedens Vei?
Der gaaes i Trængslcr. Dette er det første Hvorledes, det andet
er: hvorledes man skal gaae ad Trængselens Vei. At dette
Andet aldrig maa glemmes, hverken først eller sidst, er vist
nok, men det er jo heller ikke glemt, det er jo tvertimod erindret,
ja den Lidende vil vel just styrkes dertil, naar han ret har fundet
det for ham Glædelige i, at Fuldkommenhedens Vei er i
Trængsler — han, der ved at være en Lidende just er i Trængselen

Naar Trængselen er Veien, da er dette det Glædelige: at
det altsaa strax er den Lidende klart, og at han strax
med Bestemthed veed, hvad der er Opgaven, saa han
ikke behøver at anvende nogen Tid, ikke at matte
nogen sin Kraft paa at overveie, om Opgaven ikke
skulde være en anden.

Hvad er det, der gjor, at et Barn, selv om man til Sam-
menligning tager en kraftfuld Mand, formaaer, hvad neppe
den kraftfulde Mand formaaer, hvad er det, der hjælper Barnet
ved at give det Forspringet? Aabenbart dette, at Barnet slet
ingen Vanskelighed har med bestemt at faae at vide, hvad Op-
gaven er, hvad det har at gjøre — thi Barnet har blot at lyde.
Det bliver Forældrenes eller de Foresattes Sag at betænke
og overveie Opgaven: saa snart det er befalet Barnet, hvad
det skal gjøre, saa er dette Opgkven Hvorvidt den er rigtig
eller ikke rigtig har Barnet slet ikke med at gjøre, det skal ikke
blot ikke, men det tør end ikke give-de et eneste Øieblik paa den
Art Overveielse, det skal tvertimod strax lyde. Barnet er da
vel i Sammenligning med en kr- ftfnld Mand den Svage, men
det er tillige den Svage, der har it meget væsentligt Fortrin,
den Svage, der ubetinget kommer til at anvende hele sin Styrke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0445.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free