- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
444

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

444

et Forsøg paa at ville gaae —- ad en Afvei, da der kun er een
eneste Vei, Trængselens, paa hvilken den Lidende er. Tvivlen
om Opgaven har bestandigt sit Tilhold i den Forestilling, at
der kunde være andre Veie, eller at Veien kunde forandres
saaledes, at Trængselen toges bort. Men da Trængselen er
Veien, saa kan Trængselen ikke tages bort uden at tage Veien
bort, og der kan ikke være andre Veie, men kun Afveie.
Er dette da ikke glædeligt, glædeligt for den Lidende, der
jo er paa Trængselens Vei, glædeligt, at der ikke behøves den
mindste Overveielse, om ogsaa Veien er den rigtige, glædeligt,
at han strax kan begynde paa Opgaven, begynde med den Slut-
tethed, der har al sin Kraft raadig og samlet til at holde Træng-
selen ud. Thi naar Trængselen er Veien, da er den jo ikke i
trøstesløs Forstand det Uundgaaelige, ingenlunde, han kunde
jo ikke ønske at undgaae den, da den er Veien. Den Lidende
er ved denne Tanke strax i fuld Fart med at holde Trængselen
ud; han ikke saa meget som spilder et Øieblik eller ødsler et
Øiekast paa at see sig om, nei, han er med heel og fuld Kraft
i Trængselen, glad i Trængselen, glad ved Tanken om at Træng-
selen er Veien. Vel er nemlig Opgaven ikke egentligen Det,
der giver Kraft, thi Opgaven er jo Det, der bliver foresat, til
hvis Udførelse Den, hvem Opgaven foresættes, skal anvende
fin Kraft; og dog kan man sige, at Opgaven giver Kraft. Naar
Forældrene vide med Myndighed at sætte Opgaven, naar
Kjøresvenden veed med Forfarenhed at sætte Opgaven, saa
hjælper det ubeskriveligt Og saaledes ogsaa for den Ældre,
naar Opgaven bliver sat fast med Evighedens Myndighed, saa
hjælper det ubeskriveligt til at løse Opgaven. Naar Barnet er
saa uheldigt, at have en Fader, som ikke veed at befale, eller
Hestene en maadelig Kudsk: da seer det ud, som havde Barnet
og Hestene ikke de halve Kræfter af hvad de virkeligen have.
Ak, og naar den Ældre, der er en Lidende, giver sin Sjel i Vankel-
modighedens Vold: da er han virkeligen svagere end et Barn.
Men saa er det jo ogsaa Glædeligt, at Trængselen er Veien,
thi saa staaer det strax og det staaer urokket fast, hvad Opgaven er.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0452.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free