- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
446

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

446

ikke slutte saaledes-: en Vei er trang, altsaa maa den føre til
Noget. Forsaavidt en Vei er Vei, gjælder Slutningen, at den
maa føre til Noget, thi i samme Øieblik den ikke fører til Noget,
ophører den ogsaa at være Vei. Slutningen gjælder forsaavidt
Veien er Vei, men ikke fordi den er trang; dette Tillæg gjør
det for Den, som endnu ikke er befæstet i Troen, næsten ligesom
tvivlsommere, om den Vei ogsaa kan føre til Noget. Naar
derimod Trængselen selv er Veien, saa følger Slutningen:
altsaa maa den føre til Noget; thi her sluttes ikke fra, at den er
trang, men fra, at den er Vei.

Det er Herrens egne Ord: den Vei er trang, som fører
til Salighed; og naar Han har sagt det, saa staaer det jo evigt
fast. Vi rose det sandeligen heller ikke, om Nogen er løben vild
i mange Tanker, o, men hvis saa er, ville vi dog gjerne være
ham behjælpelige med et ufuldkomnere Udtryk for det Samme,
ufuldkomnere, fordi det kun forstaaes af Den, der ikke blev
ukjendt med Tvivlen, og derfor ogsaa kun midlertidigt kan være -
ham tjenligt, indtil han atter lærer det Fuldkomnere: at holde
sig ene til Herrens Ord. Visseligen, det, at Herren har sagt
Ordet, er dog det sikkreste Værn mod Tvivlen; thi langt sikkrere
er det dog, i Lydighedens Forstand, at troe, langt sikkrere end
det Sikkre: at det i Tænkningens Forstand er for Tænkningen
umuligt, at tvivle derom. Ak, fordi det er umuligt for Tænkningen,
deraf følger ikke, at det er umuligt for det tænkende Menneske; han
kan alligevel, forsagt eller trodsigt, ville tvivle. Dog, er det ikke
Herrens eget Ord, at Trængselen er Veien, faa er det dog hans
Lære, thi lærer han ikke, at Trængselen er gavnlig? Saa det
alligevcl er Ham, der indestaaer for Ordet. Thi dette kan et
Menneske, han kan klart og med klare Tanker udvikle, hvad der
ligger i en Tanke, men indestaae for Tanken kan han ikke —
det kan kun den Myndigez og indestaae for alle Myndige kan
kun Han, der er den eneste Myndige·

Naar der da siges: den Vei er trang, som fører til Salig-
hed, saa er Tanken denne: det er nu engang saaledes, at Veien
er trang, Trængselen er en Modstand, cn Hindring paa Veien;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free