- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
455

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

455

rette Sted. Men hvis Du indlader Dig med en Saadan, da
vil Du ogsaa høre ham tale ideligt om at overveie og overveie,
om Du end tillige let forvisser Dig om, hvor ganske han har
glemt Grundbetydningen. Ak, saaledes leve maaskee Mange;
de kalde sig endog Christne, skjøndt hvad der Afgjørende ligger
til Grund for al Christendom netop er hiin Grundbetydning
af at overveie. Mange leve maaskee saaledes bedragne af Time-
ligheden. Lad mig oplyse dette Forhold ved et simpelt Billede.
Naar den Velhavende i en mørk men dog stjerneklar Nat kjører
beqvemt i sin Vogn og har Lygterne tændte, ja, da er han tryg,
han frygter ingen Vanskelighed, han fører selv Lyset med,
og det er ikke mørkt nærmest omkring ham; men netop fordi
han har Lygterne tændte og har et stærkt Lys nær ved sig,
netop derfor kan han slet ikke see Stjernerne, hans Lygter for-
mørke Stjernerne, hvilke den fattige Bonde, der kjører uden
Lygter, herligt kan see i den mørke, men dog stjerneklare Nat.
Saaledes leve de Bedragne i Timeligheden: enten have de,
beskæftigede med Livets Fornødenheder, for travlt til at vinde
Udsigten, eller de i Velstand og gode Dage have ligesom Lyg-
terne tændte, rundt og nærmest om dem Alt saa betryggende,
saa lyst, saa beqvemt — men Udsigten mangler, Udsigten, Ud-
sigten til Stjernerne.

Dog saadanne Mennesker ere vel selv bedragne, men der-
imod have de ikke til Hensigt at ville bedrage Andre ved blind
Veiledning, eller ved blændende; thi dette Timelighedens blæn-
dende Lygteskin er altid lige saa farligt som den i Mørket blinde
Veiledning Jmidlertid gives der ogsaa Saadanne, der, for-
masteligen bedragne af sig selv, formasteligen ville lære Men-
neskene det Samme. De ville ganske asskaffe denne Forestilling
om Evigheden og Evighedens Salighed, de ville lære Men-
neskene ved allehaande kløgtige Beqvemmelighedens Opfindelser
at faae det saa lyst som muligt om dem i Timeligheden, at man
da slet ikke mere skulde kunne see Evigheden. Eller hvis de end
ikke ganske ville afskaffe Forestillingen om Evigheden og Evig-
hedens Salighed, ville de dog saaledes nedværdige den, at der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free