- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
463

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

463

samme Sag, han har den Ære at tjene; han opgiver ikke blot
ikke Sagen, han lider ikke blot Alt for den, nei, han forstaaer,
at han har den Ære at lide for denne samme Sag. Han glem-
mer aldrig, hvad Begeistringen forstaaer, at det er et Ærens
Forhold han har til Sagen, og at dette, om han seirer eller
han lider, har slet Intet med dette Forhold at gjøre; Forholdet
bliver uforandret, han har den Ære at seire i denne Sags Tjeneste,
eller han har den Ære at lide i denne Sags Tjeneste. Eller
er dette ikke den høihjertede trofaste Hofmand, han, der følger
en styrtet Keiser i Landflygtighed, og, naar den keiserlige Maje-
stcet er klædt i Armod, dog endnu med samme Underdanighed
og Hylding, som engang i Paladsets Sale, siger: Deres Maje-
stcet, fordi han ikke krybende har kjendt Keiseren paa Purpuret,
og derfor høihjertet kan kjende ham i Pjalterne.

Og saaledes ogsaa med dette Gode, der er Evighedens
Salighed. Troskaben er, at man tænker og taler eens derom,
medens Alt forandrer sig, at man ikke i Timelighedens gode
Dage indsmigrende vil tale med høie Toner om dette Gode,
og troløst mod det Evige og forrcedersk mod sig selv forandre
Sproget paa Lidelsens Dag. Ak, thi heri er Forskjellen, at det
dog vilde bedrøve Keiseren, om Hofmanden forandrede sig;
men Jngen indbilde sig, at Evighedens Salighed lider ved, at
et Menneske, troløs mod den, bliver sin egen Forrceder. Altsaa,
dersom et Menneskes Liv er temmelig ukjendt med Gjenvordig-
heder, nu ja, der er kun Eet at sige om Himmelens Salighed;
men dersom han forsøges i allehaande Lidelser, der er atter
kun Eet at sige, thi dette Gode bliver uforandret, og forandres
ikke ved Lidelsen, men forandrer tvertimod Lidelsens Tungeste
til en Trængsel, som er stakket og let.

Er dette ikke at have Overvægten, ja er det ikke at have
saaledes Overvægten, at Lidelsen egentligen ikke kan
veies sammen paa Vægtskaal med den evige Vægt af
Herlighed, fordi nemlig der ikke behøves en stor Vægt af
Evighedens Salighed, men den mindste Deel af den er en stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0471.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free