- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
482

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

482

agtede værdige til at forhaanes for Christi Navns Skyld.« Dette
er Apostlernes inderste Overbeviisning i Hjertets Fortrolighed
med Gud, det er ikke et kunstlet Udsagn, som naar et Menneske
søger at skjule Lidenskabens fortærende Hede under Udtrykkets
Kulde. Net, vi finde t intet Udsagn af en Apostel noget fjendtljgt
Hensyn til Menneskene; de ere saaledes forligte med Gud,
med Tanken om at offres, og saaledes ene beskæftigede med
deres Forhold til Gud, at de derover ganske have glemt For-
holdet til Menneskene. De stride egentligen ikke med Men-
neskene; hvad Menneskene gjøre ved dem beskæftiger dem egent-
ligen ikke, og i det høieste kun som en Anledning til at søge ind
i Guds-Forholdet, i hvilket de ganske fortabte ene have deres
Liv. Paulus dømmer ikke Kong Agrippa, han angriber ham
ikke med sin Tale, han saarer ham ikke med et Ord, tvertimod,
han skaaner ham, hans Tale er mild og Forsonlighed, naar han
siger: jeg vilde ønske, at ikke alene Du, men Alle, som høre mig
idag, maatte blive saadanne som og jeg er, undtagen disse Læn-«
ker. En Apostel lider, han strider ikke med Menneskene; det
er ikke fordi han stolt og fornemt opløfter sig over deres Angreb-
o, ingenlunde, men det er fordi han alene er beskæftiget med
sit eget Forhold til Gud. Dette er paa eengang det evig sikkre
Adspredelfesmiddel under Lidelse, men ogsaa den høieste Op-
løftelse Naar hele Verden samler al sin Magt mod en Apostel,
den kan ikke komme til at stride paa lige Vilkaar med ham, thi
en Apostel har bestandigt et Tredie, som ene og alene er ham
Hovedsagen, er ham Alt: Forholdet til Gud. See, at henrettes,
menneskeligt talt, uskyldig, og dog døe med en Vittighed paa
Læberne, det er den stolte Seier, det er Hedenskabets Triumph;
og det er ogsaa det Høieste i Forholdet mellem Menneske og
Menneske, men vel at mærke, naar Gud er udeladt, naar hele
Livet og dets største Optrin dog i Grunden er en Leeg, fordi
Gud ikke er med i Legen, thi er han med da er Livet Alvor.
En Apostel derimod udelader alt Andet, glemmer alt Andet,
seer det ikke, hører det ikke, fornemmer det ikke, men har ene
Sigtet paa Gud; og derfor høres hiint ydmyge Ord af en Martyr:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free