- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Ottende bind /
483

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

483

,,jeg takker Gud, at det forundes mig, at jeg agtes værdig at
blive korsfæstet.« Saadanne Ord siges ikke for at spotte Men-
neskene, nei, for denne ydmyge Martyr er netop Menneskene
ikke tilstede, han har Jntet med dem at gjøre, al deres Ondskab
og Vankundighed beskæftiger ham ikke, han forlanger ikke at
seire over dem, han vil ikke vise dem, at han dog er den Stærkere,
o, nei, han vender sig til Gud, endnu i det sidste Øieblik, ikke
uden Frygt og Bæven, om han ogsaa retteligen har fuldkommet
sin Gjerning, men da ogsaa med Tillid og Hengivenhed, ydmygt
takkende, at han blev agtet værdig til den forsmædelige Død.
See, en rasende Mængde flokkes om Martyren; den troer, at
det er dem og ham mellem hvem Sagen er, den haaner ham
endnu i det sidste Øieblik og venter da enten at høre Klage-
skrig eller stolte Ord af den Lidende. Det er skjult for Mæng-
dens Oine, at der er en Anden tilstede, og dog er det saa, Mar-
tyren seer kun Gud og taler kun med Gud. Hans Ord, ja de
lyde rigtignok som en Spot over den forblindede Mængde,
men de ere ikke sagte saaledes, Martyren taler med Gud, han
takker, at han blev agtet værdig til denne Lidelse. Og denne
Tale gjør Mirakler; han stiger ikke ned fra Korset, men han
gjør det endnu Vidunderligere, han skaber ved Frimodigheden
Sproget om. Naar Sprogets høieste Udtryk neppe vilde strække
til for at betegne denne Martyrs Uskyld, og forsaavidt, men-
neskeligt talt, hans Fortjeneste, da føler han, netop fordi han
ikke har med Menneskene at skaffe, men er for Gud, at han slet
ingen Fortjeneste har, han sønderriver sit Regnskab i Forhold
til Menneskene, han skjenker dem al deres Uret, og han takker
ydmygt Gud; som vi Andre takke for de gode Ting, saaledes
takker han for den Naade at blive korsfæstet. Vidunderlige
Sprog, vidunderlige Ophøiethed, paa Høiden ligesom af Afsin-
dighed at have denne Frimodighed! Thi, m. T., betænk det dog,
hvad det vil sige, at takke Gud for den Naade at blive kors-
fæstet! Og vi, vi, som klynke og klage, naar Verden gaaer os
lidt imod, vi, som have travlt for. at faae Ret, ere stolte af at
have Ret, vi, der altsaa, hvis vi ville være ærlige, maae til-
314

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/8/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free