- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
14

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

l4

er vaagen? Hvilket Syn er sørgeligst, enten det, der strax og
ubetinget rorer til Taarer, Synet af den i Kjerlighed ulykke-
ligt Bedragne, eller det, som i en vis Forstand kunde friste
Latteren, Synet af den Selvbedragne, hvis taabelige Ind-
bildskhed as ikke at være bedragen vistnok er latterlig og til at
lee as, dersom det Latterlige ikke her var et endnu stærkere
Udtryk for Rædselen ved at betegne, at han ikke er Taarer værd.

At bedrage sig selv for Kjerlighed er det forfærdeligste,
er et evigt Tab, for hvilket der ingen Erstatning er hverken i
Tid eller i Evighed. Thi naar ellers, hvor forskjellig den end
kan være, Talen er om at bedrages i Forhold til Kjerlighed,
da forholder den Bedragne sig dog til Kjerlighed, og Bedraget
er kun, at den ikke var der, hvor den meentes at være; men den
Selvbedragne har lukket sig selv ude og lukker sig selv ude fra
Kjerlighed Der tale-3 ogsaa om at bedrages af Livet eller i
Livet; men Den, der selvbedragersk bedrog sig selv for at leve,
hans Tab er uerstatteligt. Endog Den, der hele Livet igjennem
blev bedraget af Livet, ham kan Evigheden gjemme rigelig
Erstatning for; men den Selvbedragne har forhindret sig selv
i at vinde det Evige. Den, der netop ved sin Kjerlighed blev
et Offer for menneskeligt Bedrag, o, hvad har han dog egent-
ligen tabt, naar det i Evigheden viser sig, at Kjerligheden bliver,
medens Bedraget er ophort! Men Den, der — snildt — bedrog
sig selv ved klogtigt at gaae i Klogskabens Snare, ak, hvis han
end hele Livet igjennem prisede sig lykkelig i sin Indbildning,
hvad har han dog ikke tabt, naar det i Evigheden viser sig, at
han bedrog sig selv! Thi i Timeligheden kan det maaskee lykkes
et Menneske at kunne undvære Kjerlighed, det kan maaskee
lykkes ham at slippe Tiden igjennem uden at opdage Selv-
bedraget, det kan maaskee lykkes ham, det Forfærdelige, at
blive — i en Indbildning, stolt af — at være i den; men i Evig-
heden kan han ikke undvære Kjerlighed, og ikke undgaae at op-
dage, at han sorspildte Alt. Hvor er Tilværelsen saa alvorlig,
hvor er den forfærdeligst, netop naar den, straffende, tillader
den Selvraadige at raade sig selv, saa han faaer Lov at leve

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0022.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free