- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
16

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16

sund og velsmagende, den anden beedfk og giftig; stundom er
ogsaa den giftige meget velfmagende, den sunde noget bitter
i Smagen· Saaledes kjendes ogsaa Kjerligheden paa dens
egne Frugt. Tager man feil, maa det være, fordi man enten
ikke kjender Frugterne, eller ikke veed at skjønne rigtigt i det
enkelte Tilfælde Som naar et Menneske tager feil og kalder
Det Kjerlig·hed, der egentligen er Selvkjerlighed: naar han
høit forsikkrer, at han ikke kan leve uden den Elskede, men Intet
vil hore om at Kjerlighedens Opgave og Fordring er, at for-
negte sig selv og at opgive denne Elskovens Selvkjerlighed·
Eller som naar et Menneske tager feil og kalder Det, der er
svag Eftergivenhed, med Kjerlighedens Navn, Det, som er for-
dærveligt Klynkerie, eller skadeligt Sammenhold, eller for-
fængeligt Væsen, eller Selvsygens Forbindelser, eller Smigres
riets Bestikkelser, eller Øieblikkets Tilsyneladelser, eller Timelig-
hedens Forhold, med Kjerlighedens Navn. Der gives jo en
Blomst, som kaldes Evighedens Blomst, men der gives, mær-
keligt nok, ogsaa en saakaldet Evighedsblomst, der, liig de for-
krænkelige Blomster, kun blomstrer til en vis Tid om Aaret:
hvilken Feiltagelse at kalde den sidste en Evighedens Blomst!
Og dog seer det saa skuffende ud i Blomstringens Øieblik Men
hvert Træ kjendes paa sin egne Frugt, saaledes ogsaa Kjerligs
heden paa dens egne, og den Kjerlighed, om hvilken Christen-
dommen taler, paa dens egne Frugt: at den har Evighedens
Sandhed i sig. Al anden Kjerlighed, hvad enten den, men-
neskelig talt, tidlig afblomstrer og forandres, eller den elskeligt
bevarer sig i Timelighedens Aarstid: den er dog forgængelig,
den blomstrer kun. Dette er just det Skrøbelige og det Veemodige
ved den, hvad enten den blomstrer en Time eller 70 Aar, den
blomstrer kun; men den christelige Kjerlighed er evig. Derfor
vilde Ingen, hvis han forstaaer sig selv, falde paa at sige om
den christelige Kjerlighed, at den blomstrer; ingen Digter, hvis
han forstaaer sig selv, vil falde paa at besynge den. Thi hvad
Digteren skal besynge maa have det Veemod, som er hans eget
Livs Gaade: maa blomstre — ak, og maa forgaae. Men den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free