- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
17

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

17

christelige Kjerlighed bliver, og just derfor er den; thi hvad
der forgaaer det blomstrer, og hvad der blomstrer det forgaaer,
men hvad der er kan ikke besynges, det maa troes og det maa
leves.

Dog naar man siger, at Kjerligheden kjendes paa Frugterne,
saa siger man dermed tillige, at Kjerligheden selv i en vis For-
stand er i det Skjulte, og netop derfor kun til at kjende paa de
aabenbarende Frugter. Dette er just og Tilfældet Ethvert
Liv, saaledes ogsaa Kjerlighedens, er skjult som saadant, men
aabenbart i et Andet. Plantens Liv er skjult, Frugten er Aaben-
baringen; Tankens Liv er skjult, Talens Yttring det Aabenba-
rende· De sorelæste hellige Ord tale derfor om et Dobbelt,
medens de dog kun skjult tale om det Ene; der er i Udsagnet
aabenbart indeholdt een Tanke, men der er tillige skjult inde-
holdt en anden.

Saa lader os da drage begge Tanker frem for Betragt-
ningen, idet vi nu ville tale om:

Kjerlighedens skjulte Liv og dets Kjendelighed
paa Frugterne.

Hvorfra kommer Kjerligheden, hvorfra har den sin Oprin-
delse og sit Udspring, hvor er det Sted, som for den er Tilholdet,
fra hvilket den udgaaer? Ja, dette Sted er skjult eller er i det
Skjulte. Der er et Sted i et Menneskes Jnderstez fra dette
Sted udgaaer Kjerlighedens Liv, thi ,,fra Hjertet udgaaer Livet-A
Men see dette Sted kan Du ikke; hvor langt Du end trænger
ind, Oprindelsen unddrager sig i Fjernhed og Skjulthed; selv
naar Du er trængt længst ind, Oprindelsen er endnu bestandig
som et Stykke længere inde, ligesom Kildens Udspring, der
just, naar Du er det nærmest, er længere borte. Fra dette Sted
udgaaer Kjerligheden, ad mangfoldige Veie; men ad ingen as
disse Veie kan Du trænge ind i dens skjulte Tilblivelse. Som
Gud boer i et Lys, fra hvilket hver en Straale udgaaer, der
oplyser Verden, medens dog Ingen ad disse Veie kan trænge

S. Kierkegaard. lx 2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0025.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free