- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
21

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

21

Og hvormed skulle vi vel bedre sammenligne denne Kjerlighed
i Ord og Talemaader end med Træets Blade; thi ogsaa Ordet
og Udtrykket og Sprogets Opfindelser kan være et Kjende paa
Kjerligheden, men det er usikkert Det samme Ord kan i Ens
Mund være saa righoldigt, saa tilsorladeligt, i en Andens Mund
være som Bladenes ubestemte Hvifkenz det samme Ord kan
i Ens Mund være som det ,,velsignede nærende Korn," i en
Andens som Bladets ufrugtbare Deilighed Derfor skal Du dog
ikke holde Ordet tilbage, saa lidet som Du skal skjule den synlige
Bevægelse, naar den er sand; thi dette kan netop være, nkjer-
ligt at gjore Uret, som naar man forholder et Menneske sit
Tilgodehavende. Din Ven, Din Elskede, Dit Barn, eller Hvo,
der ellers er Gjenstand for Din Kjerlighed, har en Fordring
paa Yttringen af den ogsaa i Ord, naar den virkeligen bevæger
Dig i Dit Jndre. Bevægetheden er ikke Din Eiendom men den
Andens, Yttringen er hans Tilgodehavende, da Du jo i Bevæget-
heden tilhører ham, som bevæger Dig, og bliver Dig bevidst,
at Du tilhorer ham. Naar Hjertet er fuldt, skal Du ikke misunde-
ligt, fornemt, forfordelende den Anden, krænke ham i Stilhed
ved at presse Læberne sammen; Du skal lade Munden tale as
Hjertets Overflodighedz Dn skal ikke skamme Dig ved Din Folelse,
og endnu mindre ved redeligt at give Hver Sit. Men elske skal
man ikke i Ord og Talemaader, og kjende Kjerligheden derpaa
skal man heller ikke. Derimod skal man snarere paa saadanne
Frugter, eller paa, at der kun er Blade, kjende, at Kjerligheden
ikke har faaet Væxtens Tid. Sirach siger advarende (6, 4) ,,opæd
Dine Blade, saa skal Du miste Dine Frugter, og lade Dig selv
staae som et tørt Træ«z thi netop paa Ord og Talemaader som
Kjerlighedens eneste Frugt kjender man, at et Menneske i Utide
har revet Bladene af, saa han ingen Frugt faaer, for ikke at
tale om det Forfærdeligere, at man paa Ord og Talemaader
stundom just kjender Bedrageren. Altsaa den umodne og den
bedragerske Kjerlighed er kjendelig paa, at Ord og Talemaader
er dens eneste Frugt.

Man siger i Forhold til visse Væxter, at de maae sætte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free