- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
23

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23

hvad vel ethvert redeligt Menneske vil tilstaae om sig selv, netop
fordi han ikke er ukjerlig og forhærdet nok til at oversee det
Væsentlige, til over hvad man gjør at glemme hvorledes
man gjør det. Ak, Luther skal have sagt, at han ikke een eneste
Gang i sit Liv havde bedet ganske uforstyrret af enhver adspre-
dende Tanke; saaledes tilstaaer vel det redelige Menneske, at
han aldrig, hvor ofte end, og hvor mangen Gang end villig
og glad, han gav Almisse, har gjort det uden i Skrøbelighed,
maaskee forstyrret af et tilfældigt Indtryk, maaskee med lune-
fuld Forkjerlighed, maaskee for at loskjobe sig, maaskee med
bortvendt Aasyn — men ikke i bibelsk Forstand, maaskee uden
at den venstre Haand blev vidende derom — men i Tankeloshed,
maaskee tænkende paa sin egen Sorg — istedenfor at tænke
paa den Fattiges, maaskee sogende Lindring ved at give Almisse
— istedenfor at ville lindre Armoden: saa Kjerlighedsgjerningen
dog ikke i høieste Forstand blev en Kjerlighedens Gjerning.
— Altsaa, hvorledes Ordet siges og fremfor Alt hvorledes det
menes, altsaa, hvorledes Gjerningen gjorest dette er det afgjo-
rende for at bestemme og for at kjende Kjerligheden paa Frug-
terne. Men atter her gjælder det, at der er intet, intet ,,Saa-
ledes", hvorom der ubetinget kan siges, at det ubetinget beviser
Kjerlighedens Tilstedeværelse, eller at det ubetinget beviser,
at den ikke er der.

Og dog staaer det fast, at Kjerligheden skal kjendes paa
Frugterne. Men hine Textens hellige Ord ere jo heller ei sagte
for at opmuntre os til at faae travlt med at dømme hinanden;
de ere tvertimod sagte formanende til den Enkelte, til Dig,
m.T., og til mig, for at opmuntre ham, at han ikke lader sin
Kjerlighed blive ufrugtbar, men arbeider, at den maa kunne
kjendes paa Frugterne, hvad enten disse nu af Andre blive
kjendte eller ikke. Thi han skal jo ikke arbeide for, at Kjerligheden
bliver kjendt paa Frugterne, men arbeide, at den maa kunne
kjendes paa Frugterne; han skal i denne Arbeiden vogte paa
sig selv, at det, at Kjerligheden kjendes, ikke bliver ham vigtigere
end det ene Vigtige: at den har Frugterne og altsaa kan kjendes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free