- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
25

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

25

skal paatage sig at bedomme de andre, det er jo tvertimod bestan-
digt det enkelte Træ, der skal — bære Frugterne. Men frygte
skal et Menneske ikke hverken Den, som kan slaae Legemet ihjel,
ei heller Hykleren. Der er kun Een, som et Menneske skal frygte,
det er Gud; og der er kun Een, et Menneske skal være bange
for, det er sig selv. Sandeligen, Den, der i Frygt og Bæven
mod Gnd var bange for sig selv, ham har aldrig nogen Hykler
bedraget. Men Den, der faaer travlt for at opspore Hyklere,
hvad enten det nu lykkes ham eller ikke, han see sig vel for, at
dette ikke ogsaa er et Hykleriez thi saadanne Opdagelser ere dog
vel neppe Kjerlighedens Frugter. Den derimod, hvis Kjerlighed
i Sandhed bærer dens egne Frugt, han skal, uden at ville det
og uden at eftertragte det, gjore enhver Hykler aabenbar, som
kommer ham nær, eller dog beskæmme ham; men den Kjerlige
skal maaskee end ikke være vidende derom. Det maadeligste
Værn mod Hyklerie er Klogskab, ja den er neppe et Værn,
snarere et farligt Naboskab; det bedste Værn mod Hyklerie er
Kjerlighed, ja den er ikke blot et Værn, men et svælgende Dyb,
den har i al Evighed Jntet med Hykleriet at skaffe. Ogsaa dette
er en Frugt, hvorpaa Kjerlighed kjendes, at den sikkrer den
Kjerlige mod at falde i Hyklerens Snare.

ien om dette nn end er saaledes, at Kjerligheden er kjende-
lig paa Frugterne, saa lader os dog ikke i noget Kjerlighedens
Forhold til hinanden utaalmodigt, mistroisk, dommende, fordre
idelig og idelig at see Frugterne. Det Forste, der blev udviklet
i denne Tale, var, at man maa troe paa Kjerlighed, ellers mærker
man slet ikke, at den er til; men nn vender Talen atter tilbage
til det Første og siger gjentagende: troe paa Kjerlighed! Dette
er det Forste og det Sidste, der er at sige om Kjerlighed, naar
man skal kjende den; men forste Gang sagdes det i Modsæt-
ning til den frække Forstandighed, der vil negte Kjerlighedens
Tilværelse, nu derimod, efter at dens Kjendelighed paa Frug-
terne er udviklet, siges det i Modsætning til den sygelige,
ængstelige, nøieregnende Sneverhjertethed, der i smaalig og
kummerlig Mistroiskhed vil see Frugterne. Glem det ikke, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free