Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
elsker sig selv, og foier derpaa blot Ordet til om Næsten ,,som
Dig selv". Og dog ligger der en Evighedens Forandring mel-
lem det Første og det Sidste.
Men skulde dette ogsaa være det Høieste, skulde det ikke
være muligt at elske et Menneske hoiere end sig selv? Denne
Digter-Begeistringens Tale høres jo i Verden; skulde det da
maaskee være saa, at det var Christendommen, der ikke for-
maaede at svinge sig saa hoit, saa den, formodentligen ogsaa
i Betragtning af, at den henvender sig til eenfoldige dagligdags
Mennesker, kummerligt blev staaende ved Fordringen om at
elske Næsten ,,som sig selv-O ligesom den jo istedetfor hiin høit-
flyvende Kjerligheds besjungne Gjenstand ,,en Elsket, en Ven",
sætter det tilsyneladende meget lidt Digteriske »Næsten« —
thi Kjerlighed til Næsten har vist ingen Digter besjunget, saa
lidet som det at elske ,,som sig selv": skulde dette maaskee være
saaledes? Eller skulde vi, idet vi dog gjore den besjungne
Kjerlighed en Judrommelse i Sammenligning med den befa-
lede, fattigt prise Ehristendommens Besindighed og Forstand
paa Livet, at den mere ædrueligt og mere fastende holder sig
ved Jorden, maaskee i samme Mening som Ordsproget ,,elsk
mig lidt og elsk mig længe«? Dette være langt fra os. Christen-
dommen veed dog nok bedre Besked, om hvad Kjerlighed er
og om det at elske, end nogen Digter; netop derfor veed den
ogsaa, hvad der maaskee undgaaer Digterne, at den Kjerlighed,
de besynge, skjult er Selvkjerlighed, og at just deraf dens berusede
Udtryk lader sig forklare: at elske et andet Menneske hoiere end
sig selv. Elskov er endnu ikke det Evige, den er Uendeligheden-E-
skjonne Svimmel, dens hoieste Udtryk er Gaadefuldhedens
Dumdristighedz deraf kommer det, at den endog forsøger sig
i et endnu mere svimlende Udtryk ,,at elske et Menneske hoiere
end Gnd«. Og denne Dumdristighed behager Digteren over
al Maade, den er ham en Liflighed i hans Øre, den begeistret
ham til Sange. Ak, Christendommen lærer, at dette er Guds-
bespottelse. — Og om Venskab gjælder igjen hvad der gjælder
om Elskov, forsaavidt ogsaa dette ligger i Forkjerligheden: at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
