- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
38

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

38

kun i Befiddelsen, og derfor kan man ikke, hvis man virkeligt
besidder dern, være som Den, der ikke besidder dem; tvertimod,
hvis man er en Saadan, besidder man dem netop ikke. Dersom
Nogen mener at have Troen og dog er ligegyldig ved denne
Besiddelse, hverken kold eller varm, da kan han være forvisset
om, at han heller ikke har Troen. Dersom Nogen mener at være
Christen og dog er ligegyldig ved at han er det, da er han det
sandeligen heller ikke. Eller hvad vilde vi vel dømme om et
Menneske, der forsikkrede, at han var forelsket, og tillige, at
det var ham ligegyldigt?

Saa lader os derfor ikke, saa lidet nu som ved nogen anden
Leilighed, naar vi tale om det Christelige, glemme dets Oprin-
delighed, det er, at det ikke oprandt i noget Menneskes Hjerte;
lader os ikke glemme at tale derom med Troens Oprindelighed,
hvilken altid, naar den er i et Menneske, ikke troer fordi Andre
have troet, men fordi ogsaa dette Menneske er grebet af Det,
der har grebet Utallige for ham, men derfor dog vel ikke mindre
oprindeligt Thi et Redskab, som en Haandværker bruger, det
sloves i Aarene, Fjederen taber sin Spændkraft og sloves; men
hvad der har Evighedens Spændkrast beholder den gjennem
alle Tider aldeles uforandret. Naar en Kraft-Prøver længe er
bleven brugt, saa kan tilsidst endog den Svage bestaae i Prøven;
men Evighedens Kraftmaal, paa hvilket ethvert Menneske skal
prøves: om han vil have Troen eller ikke, bliver i alle Tider
aldeles uforandret. — Naar Christus (Mth. 10, 17) siger ,,vogter
Eder for Menneskene", mon deri ikke ogsaa er indeholdt dette:
vogter Eder, at I ikke ved Menneskene, det er ved idelig Sam-
menligning med andre Mennesker, ved Vane og Udvorteshed
lader Eder franarre det Høieste? Thi en Bedragers Rænkefuld-
hed er ikke saa farlig, man bliver ogsaa lettere opmærksom;
men det, at have det Høieste i et Slags ligegyldigt Fællesskab,
i en Vanes Dvaskhed, ja i en Vanes Dvaskhed, der endog vil
sætte Slægten istedenfor de Enkelte, gjøre Slægten til Modtageren
og de Enkelte i Kraft deraf udenvidere til Deelagtige: dette er
det Forfærdelige Vel skal det Hoieste ikke være et Rov; Du

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free