- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
42

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

42

Eneste, der i Sandhed er i det Tilfælde, at han ene kan sværge
ved sig selv. Dette kan imidlertid Digteren ikke forstaae, det er,
den Enkelte, som er Digter, kan vel forstaae det, men han kan
ikke forstaae det forsaavidt han er Digter, da ,,Digteren« ikke
kan forstaae det; thi Digteren kan forstaae Alt —— i Gaader, og
vidunderligt forklare Alt —- i Gaader, men han kan ikke for-
staae sig selv, eller forstaae, at han selv er en Gaade. Skulde
han tvinges til at forstaae det, da vilde han, hvis han ikke blev
opbragt og forbittret, veemodigt sige: gid man ikke havde paa-
nodt mig denne Forstaaelse, der forstyrrer mig mit Skjønneste,
forstyrrer mig mit Liv, medens jeg ingen Brug kan gjøre af den.
Og deri har Digteren forsaavidt Ret, thi den sande Forstaaelse
er Livsspørgsmaalets Afgjørelse for hans Tilvær. Der er paa
den Maade to Gaader, den første er de Tvendes Kjerlighed,
den anden er Digterens Forklaring af den, eller at Digterens
Forklaring ogsaa er en Gaade.

Saaledes sværger denne Kjerlighed, og da tilføie de Tvende
til Eden, at de ville elske hinanden ,,for evig". Naar dette ikke
føies til, saa forener Digteren ikke de Tvende, han vender sig
ligegyldig bort fra en saadan timelig Kjerlighed, eller han vender
sig spottende imod den, medens han for evig tilhører hiin evige
Kjerlighed Der er da egentligen to Foreninger, først de Tvende,
som for evig ville elske hinanden, og saa Digteren, som for evig
vil tilhøre de Tvende. Og deri har jo Digteren Ret, at naar
tvende Mennesker ikke ville elske hinanden for evig, saa er deres
Kjerlighed ikke værd at tale om, end mindre værd at besynge.
Derimod mærker Digteren ikke Misforstaaelsen, at de Tvende
ved deres Kjerlighed sværge at ville elske hinanden for evig,
istedenfor ved Evigheden at tilsværge hinanden Kjerlighed
Evigheden er det Høiere; skal man sværge, da maa man sværge
ved det Høiere, men skal man sværge ved Evigheden, da sværger
man ved Pligten ,,at skulle elske«· Ak, men hiin de Elskendes
Yndling, Digteren, han, der selv er det end Sjeldnere end de
tvende ret Elskende, hvilke hans Længsel søger, han, der selv
er Elskelighedens Vidunder, han er ogsaa fom det kjæer Barn,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free