Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
hedens Forandring ved at være bleven Pligt, da har den vundet
Bestandighed, og det følger da af sig selv, at den bestaaer. Det
følger nemlig ikke af sig selv, at hvad der bestaaer i dette Øie-
blik ogsaa bestaaer i næste Øieblik men det følger af sig selv,
at det Bestandige bestaaer. Vi tale jo om, at Noget bestaaer
sin Prøve, og vi prise det, naar det har bestaaet sin Prøve;
men denne Tale er dog om det Usuldkomne, thi det Bestan-
diges Bestandighed skal og kan ikke vise sig i at bestaae en Prøve
— det er jo det Bestandige, og knn det Forgrengelige kan give
sig — Skin af Bestandighed ved at bestaae i en Prøve. Om
Prøve-Som vilde derfor ingen falde paa at sige, at det skal
bestaae sin Prøve i Aarene, thi det er jo Prøve-Sølv. Saaledes
ogsaa med Kjerlighed Den Kjerlighed, der blot har Bestaaen,
hvor lykkelig, hvor livsalig, hvor tillidssuld, hvor digterisk den
end er, den maa dog bestaae sin Prøve i Aarene; men den
Kjerlighed, der undergik Evighedens Forandring ved at blive
Pligt, den vandt Bestandighed, den er Prøve-Sølv. Er den
derfor maaskee mindre anvendelig, mindre brugbar i Livet?
Er da Prove-Sølv det mindre Brugbare? Dog vel ikke; men
Sproget, uvilkaarligt, og Tanken, bevidst, ærer paa en egen
Maade Prove-Solvet, thi om dette siges blot »man bruger
det«, der tales slet ikke om Prøve, man fornær1ner det ikke ved
at ville prøve det, det veed man jo forud, at Prøve-Sølv bestaaer.
Naar man derfor bruger en mindre tilforladelig Sammensæt-
ning, saa nødsages man til at være mere nærgaaende og til at
tale mindre eensoldigt, man nodsages til næsten tvetydigt at
sige det Dobbelte ,,man bruger det, og medens man bruger det,
prøver man det tillige-O thi det er dog bestandigt muligt, at det
kunde forandre sig-
Altsaa, kun naar det er Pligt at elske, kun da er
Kjerligheden evig betrygget. Denne Evighedens Betryg-
gethed jager al Angest ud og gjor Kjerlighed fuldkommen, fuld-
kommen betrygget. Thi i hiin Kjerlighed, som kun har Bestaaen,
hvor tillidsfuld den end er, er der dog endnu en Angest, en
Angest for Forandringens Mulighed. Den selv forstaaer det ikke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
