Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
Kanoners Torden, saa Tu kan sidde tilbords og høre den mindste
Ubetydelighed langt tydeligere end de hundrede Kanoners
Torden, som Du blev — vant til at høre. Og Du kan blive vant
til, at hundrede Slaver minde Dig hver Dag, saa Du hører
det ikke mere, fordi Du ved Vanen har faaet det Øre, hvormed
man hører og dog ikke hører. Nei, kun Evighedens ,,Du skal«
—— og det hørende Øre, som vil høre dette »skal«, kan frelse Dig
fra Vanen. Vane er den sørgeligste Forandring, og paa den
anden Side enhver Forandring kan man vænne sig til; kun det
Evige, og altsaa hvad der undergik Evighedens Forandring
ved at blive Pligt, er det Uforanderlige, men det Uforanderlige
kan netop ikke blive Vane. Hvor fast end en Vane sætter sig,
den bliver aldrig det Uforanderlige, selv om Mennesket bliver
uforbederligtz thi Vanen er bestandigt Det, som skulde for-
andres, det Uforanderlige derimod Det, som hverken kan
eller skal forandres. Men det Evige bliver aldrig gammelt og
aldrig Vane.
Kun naar det er Pligt at elske, kun da er Kjerlig-
heden evig frigjort i salig Uafhængighed Men er da
hiin umiddelbare Kjerlighed ikke fri, har den Elskende ikke netop
sin Frihed i Kjerligheden? Og paa den anden Side, skulde det
være Talens Mening at anprise Selvkjerlighedens trøstesløse
Uafhængighed, der blev uafhængig, fordi den ikke havde Mod
til at binde sig, altsaa fordi den blev afhængig af fin Feighed;
den trøstesløse Uafhængighed, der svæver, fordi den intet Til-
hold fandt, og er som »Den, der vanker hid og did, en bevæbnet
Røver, der tager ind hvor det aftnesz« den trøstesløse Uafhængig-
hed, der uafhængigt ikke bærer Lænker — idetmindste ikke synligt?
O, langtfra, vi have jo tvertimod i den foregaaende Tale mindet
om, at Udtrykket for den høieste Rigdom er at have en Trang;
og saaledes er ogsaa Frihedens sande Udtryk, at den er en Trang
i den Frie. Den, i hvem Kjerligheden er en Trang, han føler
sig vistnok fri i sin Kjerlighed, og just Den, der føler sig ganske
afhængig, saa han vilde tabe Alt ved at tabe den Elskede, just
han er uafhængig Dog paa een Betingelse, at han ikke for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
