- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
53

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

53

Kun naar det er Pligt at elske, kun da er Kjer-
ligheden evig lykkelig sikkret mod Fortvivlelse. Den
umiddelbare Kjerlighed kan blive ulykkelig, kan komme til For-
tvivlelse. Det kunde atter synes et Udtryk for denne Kjerligheds
Styrke, at den har Fortvivlelsens Kraft, men dette er dog kun
Tilsyneladelsez thi Fortvivlelsen-3 Kraft, hvor meget den end
anprises, er dog Afmagt, dens Høieste er netop dens Under-
gang· Dog det, at den umiddelbare Kjerlighed kan komme til
at fortvivle, viser, at den er fortvivlet, at den, selv naar den
er lykkelig, elsker med Fortvivlelsens Kræfter — elsker et andet
Menneske »høiere end sig selv, høiere end Gud«. Om Fortvivlelse
maa siges: kun Den kan fortvivle, der er fortvivlet. Naar den
umiddelbare Kjerlighed fortvivler over Ulykken, da bliver det
kun aabenbart, at den — var fortvivlet, at den i sin Lykke ogsaa
havde været fortvivlet. Fortvivlelsen ligger i, med uendelig
Lidenskab at forholde sig til et Enkelt; thi med uendelig Liden-
skab kan man kun, hvis man ikke er fortvivlet, forholde sig til
det Evige. Den umiddelbare Kjerlighed er saaledes fortvivlet;
men naar den bliver lykkelig, som det hedder, skjules det for den,
at den er fortvivlet, naar den bliver ulykkelig, bliver det aaben-
bart, at den — var fortvivlet. Den Kjerlighed derimod, som
undergik Evighedens Forandring ved at blive Pligt, kan aldrig
fortvivle, netop fordi den ikke er fortvivlet. Fortvivlelse er nemlig
ikke Noget, som kan hænde et Menneske, en Begivenhed ligesom
Lykke og Ulykke. Fortvivlelse er et Misforhold i hans Væsens
Inderste — saa langt, saa dybt kan ingen Skjebne eller Begiven-
hed gribe ind, den kan kun gjøre det aabenbart, at Misforholdet
— var der. Derfor er der kun een Sikkerhed mod Fortvivlelse:
at undergaae Evighedens Forandring ved Pligtens ,,skal«;
Enhver, som ikke undergik denne Forandring, han er fortvivlet;
Lykke og Medgang kan skjule over det, Ulykke og Modgang
derimod, ikke som han mener gjøre ham fortvivlet, men gjøre
det aabenbart, at han — var fortvivlet. Forsaavidt man taler
anderledes, er det, fordi man paa en letfcerdig Maade forvexler
de høieste Begreber. Det, der nemlig gjor et Menneske for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free