- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
54

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

tvivlet, er ikke Ulykken, men er, at han mangler det Evige;
Fortvivlelse er at mangle det Evige; Fortvivlelse er, ikke at
have undergaaet Evighedens Forandring ved Pligtens ,,skal".
Fortvivlelse er altsaa ikke Tabet af den Elskede, det er Ulykken,
Smerten, Lidelsen; men Fortvivlelsen er Manglen af det Evige.

Hvorledes sikkres da Budets Kjerlighed mod Fortvivlelse?
Ganske simpelt, ved Budet, ved dette ,,Du skal elske«. Deri
ligger nemlig forst og fremmest, Du maa end ikke elske paa den
Maade, at Tabet as den Elskede vilde gjøre det aabenbart, at
Du var fortvivlet, det er, Du maa slet ikke elske fortvivlet. Er
dermed det at elske forbudt? Ingenlunde, det var dog vel og
en underlig Tale, at det Bud, der siger »Du skal elske", ved
sin Befaling skulde forbyde at elske. Altsaa Budet forbyder
kun at elske paa den Maade, som ikke er befalet; væsentligen
er Budet ikke forbydende, men befalende, at Du skal elske. Altsaa
Kjerligheds Bndet sikkrer ikke mod Fortvivlelse ved Hjælp af
matte, lunkne Trostegrunde, at man ikke maa tage sig Noget
for nær o. s. v. Er og vel en saadan kummerlig Kløgt, der ,,har
ophørt at sgrge", er den vel mindre Fortvivlelse end den Elsken-
des Fortvivlelse, er den ikke snarere en endnu værre Art For-
tvivlelse! Nei, Kjerligheds Budet forbyder Fortvivlelsen —- ved
at befale at elske. Hvo skulde have dette Mod uden Evigheden;
hvo er berettiget til at sige dette ,,skal" uden Evigheden, der
netop i det Øieblik, da Kjerligheden vil fortvivle over sin Ulykke,
befaler at elske; hvor kan denneBefaling have hjemme uden
i Evigheden? Thi naar det i Timeligheden er gjort umuligt
at besidde den Elskede, da siger Evigheden ,,Du skal elske«, det
er, da frelser Evigheden Kjerligheden fra Fortvivlelse netop
ved at gjøre den evig. Lad det være Døden, der skiller de Tvende
ad — naar da den Efterladte vil synke i Fortvivlelse; hvad
skal saa hjælpe? Timelig Hjælp er en endnu sørgeligere Art
Fortvivlelse; men saa hjælper Evigheden. Naar den siger ,,Du
skal elsket-, saa siger den dermed ,,Din Kjerlighed har en evig
Gyldighed-I men den siger det ikke trøstende, thi dette vilde
ikke;hjælpe, den siger det befalende, just fordi der er Fare paa-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free