- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
60

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

60

derefter — lyder dette vel som en Digter-Opfordring, der op-
fordrer ham til at synge? — Altsaa med den gudelige Digter
er det en egen Sag, men om den verdslige Digter gjælder det,
at han, forsaavidt han er Digter, ikke er Christen. Og dog er
det jo den verdslige Digter, paa hvilken vi tænke, naar vi saadan
i Almindelighed sige Digteren. At Digteren lever i Christen-
dommen forandrer ikke Sagen. Om han er Christen, tilkommer
ikke os at afgjøre, men forsaavidt han er Digteren, er han ikke
Christen. Det kunde rigtignok synes, at da Christenheden nu
saa længe har bestaaet, maa den vel have gjennemtrængt alle
Forhold og — os Alle. Men dette er et Sandfebedrag. Og fordi
Christendommen har bestaaet faa længe, dermed er jo dog vel
ikke sagt, at det er os, der har levet saa længe eller saa længe
været Christne. Netop Digterens Tilværelse i Christenheden og
den Plads, der indrømmes ham, (thi Raahed og Misundelses
Anfald paa ham er dog vel ingen ehristelig Indvending eller
Betænkelighed mod hans Tilværelse), er en alvorlig Paamindelfe
om, hvor meget der er forud optaget, og om hvor let vi fristes
til at indbilde os at være langt forud for os selv. Ak, thi medens
det Christeliges Forkyndelse stundom høres fparsomt, saa lytte
Alle til Digteren, beundre ham, lære af ham, fortrylles ved ham;
ak, medens man hurtigt glemmer, hvad Præsten har sagt, hvor
nøiagtigt og hvor længe husker man ikke hvad Digteren har
sagt, især hvad han har sagt ved Hjælp af Skuespilleren! Meningen
heraf kan jo ikke være, at man skulde, maaskee med Vold, see
at faae Digteren bort; thi derved vilde kun vindes et nyt Sandse-
bedrag· Hvad hjalp det vel, om der ingen Digter var, naar der
dog var i Christenheden saa Mange, der hvilede i den Forstaaelse
af Tilværelsen, som Digteren raader over, saa Mange, der
længtes efter Digteren! Det forlanges jo heller ikke af den Christne,
at han, i blind og uviis Iver, skulde bringe det faa vidt, at han
ikke mere kunde taale at læse en Digter — saa lidet som det
fordres af den Christne, at han ikke maa spise med Andre sæd-
vanlig Føde, eller at han skal boe afsides fra andre Mennesker
i Særfkilthedens Judelukke. Nei, men den Christne maa for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free