- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
61

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

61

staae Alt anderledes end den Ikke-Christne, maa forstaae sig
selv i at han veed at gjore Forskjel Hvert Øieblik udelukkende
at skulle leve i de høieste christelige Forestillinger vilde et Men-
neske ikke være istand til, ligesaa lidet som ikke at leve af anden
Spise end den ved Herrens Bord. Lad derfor kun Digteren
være til, lad den enkelte Digter være beundret som han fortjener,
hvis han virkeligt er det, men lad ogsaa den Enkelte i Christen-
heden forsøge sin christelige Overbevisning ved Hjælp af denne
Prøve: hvorledes han forholder sig til Digteren, hvad ham tykkes
om Digteren, hvorledes han læser ham, hvorledes han beundrer
ham. See, om saadanne Sager tales der næsten aldrig i disse
Tider, ak, Mangen skal maaskee denne Overveielse synes hverken
at være christelig eller alvorlig nok, just fordi den taler om saa-
danne Gjenstande, der dog, vel at mærke, beskæftige Menneskene
saa meget de sex Dage af Ugen, endog paa den syvende Dag
vel i flere Timer end det Gudelige Imidlertid fortroste vi
os — baade fordi vi ere vel underviste og oplærte i Christen-
dom fra Barn af, og ogsaa i den modnere Alder have indviet
vore Dages Tid og vore bedste Kræfter til denne Tjeneste, om
vi end altid gjentage, at vor Tale er »uden Myndighed« — vi
fortroste os til at vide Besked om, hvorledes der skal, og især hvad
der skal tales om i disse Tider. Vi ere jo Alle dobte og under-
viste i Ehristendommen, der kan altsaa ikke være Tale om at
ndbrede Christendommen; langtfra os være det paa den anden
Side at dømme Nogen, der siger sig at være en Christen, at
han ikke er det, der kan altsaa ikke være Tale om, at bekjende
Ehristum i Modsætning til Ikke-Christne Derimod er det vel
gavnligt og fornodent, at den Enkelte omhyggeligt og selv-
bevidst agter paa sig selv, og oni muligt hjælper Andre (saaledes
da som det ene Menneske kan hjælpe det andet, thi Gud er den
fande Hjælper) til i dybere og dybere Forstand at blive Christne.
Det Ord »Christen·hed« som almindelig Benævnelse for et heelt
Folk er en Overfkrift, som let siger for meget, og derfor igjen
let foranlediger den Enkelte til at troe for meget om sig. Det
er jo Skik, idetmindste andre Steder, at der ved Landeveiene

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free