- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
62

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62

staae Mærker, som angive, hvorhen denne Vei fører. Maaskee
i samme Øieblik som man tiltræder Reisen, seer man allerede
da paa et saadant Mærke, at denne Vei fører til hiint fjerne
Sted, der er Reisens Bestemmelse: har man derfor naaet Stedet?
Saaledes er det ogsaa med dette Veimærke, Christenheden.
Det angiver Retningen, men er man derfor ved Maalet, eller
er man derfor altid blot — paa Veien? Eller er det at gaae frem
ad Veien, at man engang om Ugen i een Time ligesom gaaer
ad den Vei, medens man de sex Dage lever i ganske andre Fore-
stillinger, og medens man intet Forsøg gjør paa, at forstaae
sig selv i, hvorledes dette kan hænge sammen? Og er dette vel
saa alvorligt: at fortie Sagens og Forholdenes sande Sam-
menhæng, for saa yderst alvorligt at tale om det Alvorligste,
som dog vel skulde tages med ud i den Forvirring, hvis Forhold
til dette Alvorlige man — af lutter Alvor ikke oplyser? Hvo
har faa den vanskeligste Opgave: Læreren, der foredrager det
Alvorlige som i et Luftsyns Fjernhed fra det Daglige, eller
Lærlingen, der skulde gjøre Anvendelsen as det? Er det blot
et Bedrag: at fortie det Alvorlige, er det ikke ogsaa et lige saa
farligt Bedrag: at sige det — men under Omstændigheder, og
fremstille det — men i en Belysning, der er aldeles forskjellig
fra Virkelighedens daglige Liv? Dersom det dog er saa, at hele
det verdslige Liv, dets Pragt, dets Adspredelser, dets Tryl-
lerie paa faa mange Maader kan fængsle og besnære et Men-
neske, hvilket er saa det Alvorlige: enten af —- lutter Alvor at
fortie det Verdslige i Kirken, eller alvorligt at tale om det der,
for, om muligt, at befæste Menneskene mod det Verdsliges
Farer? Skulde det virkeligen være umuligt paa en høitidelig
og i Sandhed alvorlig Maade at tale om det Verdslige? Og
hvis det var umuligt, følger saa deraf, at det i det gudelige Fore-
drag skal forties? Ak, nei deraf vilde kun følge, at det i det gude-
lige Foredrag paa det Høitideligste skulde forbydes.

Altsaa paa Digteren ville vi prøve den christelige Over-
bevisning. Hvad lærer nu Digteren om Elskov og Venskab?
Her er ikke Spørgsmaal om denne eller hiin bestemte Digter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free