- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
78

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

Næsten være hvad J lære af hinanden i Venskabets Fortrolig-
hed med Gndl See Døden afskaffer alle Forskjelligheder, men
Forkjerlighed forholder sig altid til Forskjel, dog gaaer Veien
til Livet og til det Evige gjennem Døden og gjennem Forskjel-
lighedernes Afskasfelse: derfor fører ene Kjerlighed til Næsten
i Sandhed til Livet. Som Christendommens glade Budskab er
indeholdt i Læren om Menneskets Slægtskab med Gud, saa
er dens Opgave Menneskets Lighed med Gud. Men Gud er
Kjerlighed, derfor kunne vi kun ligne Gud i at elske, som vi
ogsaa kun, efter en Apostels Ord, kunne være »Guds Med-
arbeidere i — Kjerlighed«. Forsaavidt Du elsker den Elskede,
ligner Du ikke Gud, thi for Gud er ingen Forkjerlighed, hvad
Du vel mangen Gang til Din Ydmygelse, men ogsaa mangen
Gang til Din Opreisning har betænkt Forsaavidt Du elsker
Din Ven, ligner Du ikke Gud, thi for Gud er ingen Forskjel.
Men naar Du elsker Næsten, da ligner Dn Gud.

Saa gaae da hen og gjør derefter, lad Forskjellighederne
fare, at Du kan elske Næsten· Ak, maaskee behøves dette end
ikke at siges Dig, maaskee fandt Du i Verden ingen Elsket, ingen
Ven paa Din Vei, saa Du gaaer eensomt; eller maaskee tog
Gud as Din Side og gav Dig den Elskede, men Døden tog og
tog hende fra Din Side, den tog atter og tog Din Ven, men
gav Dig ingen igjen, saa Du nn gaaer eensomt, saa Du ingen
Elsket har til at dække Din svage Side og ingen Ven ved Din
høirez eller maaskee skilte Livet Eder ad, om J end bleve ufor-
andrede —— i Adskillelsens Eensomhed; ak, maaskee skilte For-
andringen Eder ad, saa Du sørgende gaaer eensom, fordi Du
fandt, men sandt igjen hvad Du fandt, forandret! Hvor trøstes-
løst! Ja, sporg kun Digteren, hvor trøstesløst det er, at leve
eensomt, at have levet eensomt, uden at være elsket og uden
at have nogen Elsket; sporg kun Digteren om han veed noget
Andet, end at det er trøstesløst, naar Døden gaaer de Elskende
imellem, eller, naar Livet fkiller Ven fra Ven, eller naar For-
andringen skiller dem som Fjender sra hinanden; thi vistnok
elsker Digteren Eensomhed, han elsker den —- sor i Eensomheden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0086.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free