- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
80

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

80

Trøst Ak, saa fuldkommen var og er Menneskets Liv ikke paa
Jorden, at Evighedens Glæde kunde forkyndes ham som Glæde,
han havde og han har selv forspildt det; deraf kommer det, at
Evighedens Glæde kun kan forkyndes ham som Trøst. Som
det menneskelige Øie ikke taaler at see Solens Lys uden gjen-
nem et dunklende Glas: saaledes kan Mennesket heller ei taale
Evighedens Glæde uden gjennem dette Dunklende, at den for-
kyndes som Trøst. — Altsaa, hvilken Din Skjebne end var i
Elskov og Venskab, hvilket end Dit Savn var, hvilket Dit Tab,
hvilken Dit Livs Trøstesløshed i Fortrolighed med Digteren-
det Høieste staaer endnu tilbage — elsk Næsten! Ham kan Du let
finde, som viist blev; ham kan Du ubetinget altid finde, som
viist blev; ham kan Du aldrig tabe. Thi den Elskede kan handle
saaledes mod Dig, at han er tabt, og Du kan tabe en Ven;
men hvad end Næsten gjør mod Dig, Du kan aldrig tabe ham.
Sandt nok, Du kan ogsaa vedblive at elske den Elskede og Ven-
nen, hvorledes De end handle mod Dig, men Du kan ikke i
Sandhed vedblive at kalde dem den Elskede og Vennen, naar
de, desto værre, i Sandhed have forandret sig. Næsten derimod
kan ingen Forandring tage fra Dig, thi det er ikke Næsten, der
holder Dig fast, men det er Din Kjerlighed, der holder Næsten
fast; dersom Din Kjerlighed til Næsten bliver uforandret, saa
bliver ogsaa Næsten uforandret ved at være til. Og Døden kan
ikke berøve Dig Næsten, thi tager den een, saa giver Livet Dig
strax een igjen. Døden kan berøve Dig en Ven, fordi Du i
at elske en Ven egentlig holder sammen med Vennen; men
i at elske Næsten holder Du sammen med Gud, derfor kan Døden
ikke berøve Dig Næsten. — Hav derfor tabt Alt i Elskov og Ven-
skab, hav aldrig eiet Noget af denne Lykke: Du beholder dog
det Bedste tilbage i at elske Næsten.

Kjerlighed til Næsten har nemlig Evighedens
Fuldkommenheder Er det og vel en Fuldkommenhed ved
Kjerligheden, at dens Gjenstand er det Fortrinlige, det Udmær-
kede, det Eneste? Det troede jeg var en Fuldkommenhed ved
Gjenstanden, og denne Gjenstandens Fuldkommenhed som en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free