- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
83

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

83

i et Menneske er til at elske Alle, da er den en Trang, og den
er saa mægtig, at det er, som maatte den selv næsten kunne
frembringe sin Gjenstand. Eftertrykket ligger i det første Til-
fælde paa Gjenstandens Særlighed, i det andet Tilfælde paa
Trangens Væsentlighed, og kun i denne sidste Forstand er Trang
et Udtryk for Rigdom; og kun i det sidste Tilfælde forholder
Trangen og Gjenstanden sig i uendelig Forstand ligeligt til
hinanden, thi det forste det bedste Menneske, ethvert Menneske
er Næsten, eller, der er i særlig Forstand ingen Gjenstand,
medens i uendelig Forstand ethvert Menneske er Gjenstanden-
Naar En føler Trang til at tale med eet eneste bestemt Menneske,
saa trænger han egentligen til dette Menneske; men naar Tran-
gen i ham til at tale er saa stor, at han maa tale, om man saa
satte ham hen i en ode Ørk-, om man satte ham i eensomt Fængsel,
naar Trangen er saa stor, at ethvert Menneske er ham Den,
han ønsker at tale til: da er Trangen en Rigdom. Og Den,
ihvem Kjerlighed til Næsten er, i ham er Kjerligheden en Trang,
den dybeste; han trænger ikke til Menneskene for dog at have
Nogen at elske, men han trænger til at elske Menneskene Dog
er der intet Stolt eller Hovmodigt i denne Rigdom, thi Gud
er Mellembestemmelseu, og Evighedens »skal« binder og styrer
den mægtige Trang, at den ikke farer vild og bliver til Stolt-
hed. Men i Gjenstanden er der ingen Grændse, thi Næsten er
alle Mennesker, ubetinget ethvert Menneske.

Den, der i Sandhed elsker·Næsten, elsker derfor ogsaa sin
Fjende. Denne Forskjel ,,Ven eller Fjende« er en Forskjel i
Kjerlighedens Gjenstand, men Kjerlighed til Næsten har jo den
Gjenstand, som er uden Forskjel, Næsten er den aldeles ukjen-
delige Forskjellighed mellem Menneske og Menneske, eller er
den evige Lighed for Gud — denne Lighed har Fjenden ogsaa.
Man mener, at det er et Menneske umuligt at elske sin Fjende,
ak, thi Fjender kunne jo neppe taale at see hinanden. Nu vel,
saa luk Øiet — saa ligner Fjenden aldeles Næsten; luk Øiet
og husk paa Budet, at Du skal elske, saa elsker Du — Din Fjende,
nei, saa elsker Tu Næsten, thi, at han er Din Fjende, seer Du jo

ssk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0091.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free