- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
90

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

90

sig fast til en timelig Forskjellighed, denne være en hvilken-
somhelst, de ere som rivende Ulve.

Lader os tage nogle Exempler af Jordlivets Forskjellig-
hed, for at gjore denne Sag klar, lader os gaae ret nøiagtigt
frem. Og giv Du Dig kun Taalmodighed til at læse, som jeg giver
mig Flid og Tid til at skrive; thi da det er mit eneste Arbeide
og min eneste Opgave at være Forfatter, saa baade kan jeg og
er forpligtet til at anvende en nøiagtig, en smaalig om Du
saa vil, men vistnok ogsaa gavnlig Omhyggelighed, som Andre
ikke kunne, da de, foruden at være Forfattere, tillige paa andre
Maader maae bruge deres maaskee længere Dag, maaskee rigere
Gave, deres maaskee større Arbeidskraft — See, de Tider ere
forbi, da den Mægtige og Fornemme ene var Menneske, de
andre — Mennesker Trælle og Slaver. Dette skyldes Christen-
dommen; men deraf følger ingenlunde, at Fornemhed og Vælde
nu ikke mere kan blive en Snare for et Menneske, saa han for-
seer sig paa denne Forskjellighed, tager Skade paa sin Sjel,
glemmer hvad det er at elske Næsten Skal det nu skee, maa det
vistnok skee paa en mere skjult og hemmelighedsfuld Maade,
men i Grunden bliver det det Samme. Hvad enten En aaben-
lyst, nydende sit Hovmod og sin Stolthed, betyder andre Men-
nesker, at de ere ikke til for ham, vil, til Næring for sit Hovmod,
at de skal fornemme det, idet han fordrer den slaviske Under-
kastelses Udtryk af dem —— eller han listende og skjult, netop
ved at undgaae enhver Berøring med dem (maaskee ogsaa af
Frygt for, at det Aabenlyse skulde hidse Menneskene og blive
ham selv farligt) udtrykker, at de ikke ere til for ham: dette er
i Grunden Eet og det Samme. Det Umenneskelige og det
Uchristelige ligger ikke i Maaden, paa hvilken det gjøres-, men
i at ville for sig selv fragaae Slægtskabet med alle Mennesker,
med ethvert Menneske ubetinget. Ak, ak, at bevare sig reen fra
Verden, er Christendommens Opgave og Lære, give Gud, at
vi alle gjorde det; men verdsligt at klamre sig ved om det saa var
den herligste af alle Forskjelligheder, det er just Besmittelse·
Thi det er ikke det grove Arbeide der besmitter — naar det gjøres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free