- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
94

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

Berøringen med Virkelighedens Indvending mod Forskjellig-
heden. —— ,,At gaae med Gud,« dette Udtryk bruge vi jo som
en Lykonskning — hvis denne Bedre blandt de Fornemme,
istedenfor stolt undflyende, skulde gaae med Gud ud blandt
Menneskene: da skulde han maaskee for sig selv —- og altsaa
ogsaa for Gud søge at skjule, hvad han fik at see — men hvad
Gud saae, at han skjulte. Naar man nemlig gaaer med Gud,
gaaer man jo rigtignok uden Fare; men man nodsages ogsaa
til at see og til at see paa en ganske egen Maade. Naar Du gaaer
i Selskab med Gud, da behøver Du kun at see een eneste Elendig,
og Du skal ikke kunne undflye hvad Christendommen vil Du
skal forstaae, den menneskelige Lighed. Ak, men hiin Bedre
skulde maaskee ikke ganske turde vove at udholde denne Vandring
i Selskab med Gud og Indtrykket af den, han skulde maaskee
unddrage sig — medens han dog samme Aften igjen i det for-
nemme Selskab forfægtede den christelige Anskuelse. Ja, det
at gaae med Gud (og det er jo kun i dette Selskab man opdager
»Naesten", thi Gud er Mellembestemmelsen) for at lcere Livet
og sig selv at kjende, det er en alvorlig Gang. Saa taber Ære-
Magt og Herlighed sin verdslige Glands; i Selskab med Gud
kan Du ikke verdsligt fryde Dig derved. Naar Du holder sammen
(thi Sammenhold er ikke af det Gode) med nogle andre Men-
nesker, med en bestemt Stand, med et bestemt Vilkaar i Livet,
om det saa blot er med Din Hustrue: saa frister det Verdsligez
selv om det ikke i Dine Øine har stort at betyde, det frister Dig
sammenlignelsesviis i Persons Anseelse, det frister Dig maaskee
for hendes Skyld. Men naar Du gaaer med Gud, kun holder
sammen med Gud, og i Alt, hvad Du forstaaer, forstaaer Gud
under: da opdager Du — skal jeg sige til Din egen Skade, da
opdager Du Næsten; da nodsager Gud Dig til at elske ham
— skal jeg sige til Din egen Skade; thi at elske Næsten er et
utaknemligt Arbeide.

Eet er det jo at lade Tanke kneinpe mod Tanke, Eet er det
at fægte og at seire i en Ordstrid, et Andet at seire over sit eget
Sind, naar man foegter i Livets Virkelighed; thi hvor ncer end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free