- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
100

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100

indbudet dem alle ligeligt. Unegteligtz og hvis han var saaledes
stridig, da ville vi ikke prise ham eller hans Sprogbrug Men
i Henseende til Evangeliets Ord er dog vel Meningen denne,
at disse Andre ikke vilde komme. Derfor ophørte ogsaa Ven-
nens Forundring over ikke at være indbuden, saasnart han hørte,
hvilket Selskabet havde været. Havde Manden, efter Vennens
Sprogbrug, gjort et Gjestebud, og ikke indbudt Vennen, da var
han bleven vred; men nu blev han ikke vred — thi han var ikke
kommen alligevel.

sk; O, m. T., synes Dig, at det her Fremsatte kun er en Ord-
strid om Brugen af det Ord Gjestebud? Eller seer Du ikke, at
Striden er om at elske Næsten; thi Den, der bespiser den Fattige,
men dog ikke saaledes seirer over sit Sind, at han kalder denne
Bespisning et Gjestebud, han seer i den Fattige og den Ringe
kun den Fattige og den Ringe, Den, der gjør »Gjestebudet«,
han seer i den Fattige og Ringe Næsten — hvor latterligt dette
nu end kan synes i Verdens Øine Ak, thi det er endda ikke
saa sjeldent, at man hører Verdens Klage over dette eller hiint
Menneske, at han ikke er alvorlig; men Spørgsmaalet er, hvad
Verden forstaaer ved Alvor, om den ikke saa omtrent derved
forstaaer de verdslige Bekymringers Travlhedz og Spørgs-
maalet er, om Verden ikke endnu bestandigt ved denne For-
vexling af Alvor og Forfængelighed er trods sin Alvorlighed
saa spøgefuld, at den, hvis den fik det i høieste Forstand Alvorlige
at see derved, at En vilde gjøre Alvor deraf, Spørgsmaalet er,
om saa Verden ikke ganske uvilkaarligt vilde briste i Latter.
Saa alvorlig er Verden! Hvis ikke Timelighedens mangfoldige
og mangfoldigt sammensatte Forskjellighed gjorde det lige saa
vanskeligt at see, om En elsker Næsten, som det er vanskeligt at
see ,,Mennesket": saa vilde Verden bestandigt have Stof nok
til Latter — dersom der ellers var et tilstrækkeligt Antal af Dem,
som elskede Næsten At elske Næsten er, forblivende i sin jor-
diske Forskjellighed, som den er En anviist, væsentligen at ville
være ligeligt til for ethvert Menneske ubetinget. Aabenlyst
kun at ville være til for andre Mennesker efter sin jordiske For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free