- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
104

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

104

Utallige er ved sin Forskjellighed noget Bestemt, forestiller noget
Bestemt, men væsentligen er han noget Andet; dog dette faaer
Du ikke at see her i Livet, her seer Dn ikkun, hvad den Enkelte
forestiller og hvorledes han gjør det. Det er som i Skuespillet.
Men naar paa Skuepladsen Teppet saa falder, saa er Den,
der spillede Kongen, og Den, der spillede Tiggeren, og saaledes
fremdeles hver især, de ere alle lige meget, alle Eet og det
Samme: Skuespillerc· Og naar i Døden Teppet er faldet for
Virkelighedens Skueplads (thi dette er en forvirrende Sprog-
brng, naar man taler om, at i Dødens Øieblik Teppet drages
op sor Evighedens Skuepladsz Evigheden er nemlig ingen
Skueplads, den er Sandheden), saa ere de ogsaa alle Eet, de
ere Mennesker, og ere alle Det, de væsentligen vare, hvad Du
ikke saae paa Grund as Forskjelligheden, Du saae, de ere Men-
nesker. Kunstens Skueplads er som en fortryllet Verden; men
tcenk Dig, at det en Aften ved en almindelig Aandssravcerelse
løb surr for alle de Spillende, saa de meente, at de virkeligen
vare hvad de forestillede: var dette ikke, hvad man, i Modsæt-
ning til Kunstens Fortryllelse, maatte kalde en ond Aands
Fortrhllelse, en Forgjorelse? Og saaledes ogsaa, hvis i Virke-
lighedens Fortryllelse (thi vi ere jo alle fortryllede, ved at vcere
tryllede ind hver i sin Forskjellighed) Grundtanken forvirrede
sig sor os, saa vi meente, at det vi forestille, det var hvad vi
væsentligen ere. Ak, men er dette dog ikke just Tilfældet? At
Jordlivets Forskjellighed kun er som Skuespillerens Dragt,
eller knn sont en Reisedragt, at Hver ifoer burde sørge for og
vogte paa, at have Baandene, hvormed dette Overtøi er befcestet,
løst bundne og fremfor Alt ikke i Haardknude, paa det at Dragten
i Forvandlingens Øieblik med Lethed kan askastes: det synes
glemt. Og dog have vi jo alle Kunstforstandighed nok til at
stødes, dersom paa Skuepladsen Skuespilleren i Forvandlingens
Øieblik-, naar han skal afkaste Forklcedningen, maatte løbe ud
for at faae Baandene løste. Ak, men i Virkelighedens Liv,
der snører man Forskjellighedens Overtøi saa fast, at det ganske
skjuler, at denne Forskjellighed er Overtøi, fordi Ligelighedens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free