Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
indre Herlighed aldrig eller saa saare sjeldent skinner igjennem,
hvad den dog bestandigt skulde og burde. Thi Skuespillerens
Kunst er den bedragende, Kunsten Bedraget, det at kunne bedrage
det Store, det at lade sig bedrage det lige saa Store; derfor
maa man netop ikke kunne og ikke ville gjennem Dragten see
Skuespillerenz derfor er det Kunstens Hoieste, naar Skuespil-
leren bliver Eet med det han forestiller, fordi dette er Bedragets
Høieste Men Livets Virkelighed, om den end ikke, som Evig-
heden, er Sandheden, burde dog være af Sandheden, og derfor
burde det dog bestandigt glimte igjennem Forklædningen det
Andet, som Enhver væsentligen er. Ak, men i Virkelighedens
Liv, der voxer den Enkelte i Timelighedens Væxt ganske sam-
men med Forskjelligheden, dette er det Modsatte af Evighedens
Væxt, som voxer fra Forskjelligheden, den Enkelte forvoxer,
enhver Saadan er, i Evighedens Forstand, en Vanskabning
Ak, i Virkeligheden groer den Enkelte saaledes sammen med
sin Forskjellighed, at Toden tilsidst maa bruge Magt, for at
rive den af ham. —- Dog skal man i Sandhed elske Næsten,
maa det ethvert Øieblik være erindret, at Forskjelligheden er
en Forklædning. Thi, som sagt, Christendommen har ikke villet
storme frem for at asskaffe Forskjelligheden, hverken Fornem-
hedens eller Ringhedens, den har heller ei villet verdsligt træffe
en verdslig Overeenskomst mellem Forskjellighederne; men
den vil, at Forskjelligheden skal hænge lost om den Enkelte,
lost som den Kappe Majestceten«askaster, for at vise, hvo han er;
lost som den pjaltede Dragt, i hvilken et overnaturligt Væsen
har skjult sig. Naar nemlig Forskjelligheden hænger saaledes
kost, da skimtes bestandigt i hver Enkelt hiint væsentlige Andet,
det for Alle Fælles, det evigt Lignende, Ligningen Tersom
dette var saaledes, dersom hver Enkelt levede saaledes, da havde
Timeligheden naaet sit Høieste Som Evigheden kan den ikke
være; men denne forventningsfulde Høitidelighed der uden at
standse Livets Gang, hver Dag forynger sig ved det Evige og
ved Evighedens Ligelighed, hver Dag frelser Sjelen ud af For-
skjelligheden, i hvilken den dog bliver: dette vilde være Evig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
