- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
112

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112

Feil af Veien og istedenfor at begynde paa Arbeidet svingede
udenom ved Hjælp af Løstet. Hele denne Omvei skal man til-
bage, førend man igjen naaer Begyndelsen. Den Vei derimod
fra at have sagt nei, den Vei gjennem Angeren til saa at gjøre
det godt igjen, den er meget kortere og meget lettere at finde.
Løftets Ja er sovndyssende, men det udtalte og altsaa af En
selv hørte Nei er opvækkende, og Angeren gjerne ikke langt
borte. Den, som siger »Herre jeg vil«, han synes i samme Øie-
blik godt om sig selv; Den, som siger nei, han bliver næsten
bange for sig selv. Men denne Forskjel er meget betydelig i
det første Øieblik, og meget afgjørende i det andet Oieblikz dog
er det første Øieblik det Øieblikkeliges Dom, det andet Øieblik
er Evighedens Dom. Just derfor er Verden saa tilbøielig til
Løfter, thi det Verdslige er det Øieblikkelige, og et Løfte tager
sig øieblikkeligt saa godt ud; just derfor er Evigheden mistænkelig
mod Løfter, som den er mistænkelig mod alt det Øieblikkelige.
Antaget, at ingen af Brødrene gik hen og gjorde Faderens
Villie, saa var dog Den, der sagde Nei, bestandigt forsaavidt
nærmere ved at gjøre Faderens Villie, som han var nærmere
ved at blive opmærksom paa, at han ikke gjorde Faderens
Villie. Et Nei skjuler ikke over Noget, men et Ja bliver saa let
et Sandsebedrag, et Selvbedrag, som af alle Vanskeligheder
maaskee er den vanskeligste at overvinde. O, det er kun altfor
sandt, ,,at Veien til Fortabelse er brolagt med gode Forsætter-O
og det er vist, at det Allerfarligste for et Menneske er, at gaae
tilbage ved Hjælp af gode Forsætter, item ved Hjælp af Løfterl
Det er saa vanskeligt at opdage, at det virkeligen er Tilbagegang.
Naar en Mand vender En Ryggen og gaaer, saa er det let at
see, at han gaaer bort, men naar et Menneske hitter paa at
vende Ansigtet mod Det, han gaaer bort fra, hitter paa at gaae
baglænds, medens han med Mine og Blik og Tilraab hilser
ad En, forsikkrende og atter forsikkrende han nu strax kommer,
eller vel endog i eetvcek sigende ,,her er jeg« —— uagtet han fjerner
sig mere og mere vel at mærke baglænds: saa er det ikke saa
let at blive opmærksom Og saaledes ogsaa med Den, der,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free