- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
118

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

i vor Herre Jesus Christus. Den samme Apostel siger derfor
om ham (Rom.10,4), at ,,Christus var Lovens Ende". Hvad
Loven ikke formaaede at frembringe, saa lidet som at gjøre et
Menneske saligt, det var Christus. Medens Loven derfor med
sin Fordring blev alles Undergang, fordi de ikke vare hvad den
fordrede, og kun ved den lærte Synden at kjende: saa blev
Christus Lovens Undergang, fordi han var, hvad den fordrede.
Dens Undergang, dens Ende; thi naar Fordringen er opfyldt,
er Fordringen kun til i Opfyldelsen, men altsaa er den ikke til
som Fordring. Ligesom Tørsten, naar den stilles, kun er til i
Vederqvægelsens Lise, saaledes kom Christus ikke for at afskaffe
Loven, men for at fuldkommengjore den, saa den fra nu af
er til i Fuldkommengjorelsen.

Ja, han var Kjerlighed, og hans Kjerlighed var Lovens
Fylde. ,,Jngen kunde overbevise ham om nogen Synd", end
ikke Loven, der veed Alt med Samvittigheden; ,,der var og
ikke Sviig i hans Mund", men Alt i ham var Sandhed; der var
i hans Kjerlighed ikke et Øiebliks, ikke en Folelses, ikke et For-
sæts Afstand fra Lovens Fordring til dens Opfyldelse; han sagde
ikke som hiin ene Broder nei, ei heller ja som den anden Broder,
thi hans Spise var at gjore Faderens Villie: saaledes var han
Eet med Faderen, Eet med hver een Fordring i Loven, saa det
at fuldkomme den var Trangen i ham, hans eneste Livsfor-
nodenhed — Kjerligheden i ham var idel Handlen; der var
intet Øieblik, ikke eet eneste i hans Liv, hvor Kjerligheden i
ham kun var en Folelses Uvirksomhed, der søger efter Ord,
medens den lader Tiden gaae, eller en Stemning, der er sig
selv en Tilfredsstillelse, dvæler ved sig selv, medens der ingen
Opgave er, nei hans Kjerlighed var idel Handlen; selv naar
han græd, icdfyldte dette ikke Tiden, thi vidste Jerusalem end
ikke, hvad der tjente til dens Fred, han vidste det, vidste de ved
Lazari Grav Sørgende ikke hvad der skulde skee, han vidste
dog hvad han vilde gjøre — Hans Kjerlighed var heel tilstede
i det Mindste som i det Største, den samlede sig ikke stærkere
i enkelte store Øieblikke, som vare det daglige Livs Timer uden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0126.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free