- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
121

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

121

Opgave. Naar et Menneske langt om længe kommer til at
begynde, hvor uendeligt meget er der da ikke spildt forinden,
selv om vi et Øieblik ville glemme alle Manglerne, al Ufuld-
kommenheden ved den Stræben, der langt om længe tog sin
Begyndelse! Lad et Menneske, menneskeligt talt, i Hjertets
Oprigtighed tragte forst efter Guds Rige og hans Retfærdighed,
o, hvor lang Tid gik der ikke hen, inden han blot lærte ret at
forstaae dette, og altsaa hvor uendeligt langt fra, at han forst
tragtede efter Guds Rige og hans Retfærdighed! Og saaledes
paa ethvert Punkt, forud for enhver menneskelig Begyndelse
gaaer en spildt Tid. Vi tale ellers i de jordiske Forhold om det
Sorgelige, at et Menneske for at begynde en Virksomhed maa
sætte sig i Gjeld, i Forhold til Gud begynder ethvert Menneske
med en uendelig Gjeld, selv om vi glemme, hvad Gjeld der
efter Begyndelsen dagligt aiidrages. Kun altfor ofte glemmes
dette i Livet, og hvorfor vel, uden fordi Gud ogsaa glemmes.
Saa sammenligner det ene Menneske sig med det andet, og
Den, der har forstaaet noget Mere end Andre, han priser sig selv
at være Noget. Gid han dog med sig selv vilde forstaae, at for
Gud er han Intet. Og da nu Menneskene saa gjerne ville være
Noget, hvad Under da, at de, hvor meget de end tale om Guds
Kjerlig·hed, saa nodigen indlade sig ret med ham, fordi nemlig
hans Fordring og hans Maalestok gjor dem til Jntet.

Thi brug en tiende Deel af den Kraft, der er Dig fornndt,
naar Dn bruger den yderste, vend saa Gud Ryggen, sammen-
lign Dig med Menneskene — og Dn skal i ganske kort Tid være
fremmelig blandt Mennesker. Men vend Dig om, vend Dig
til Gud, brug de ti Tiendedele, piin om muligt en alleryderste
Nodhjcelp til — og Du skal dog være som Intet, paa uendelig
Afstand fra at have naaet Noget, i uendelig Gjeld! See, derfor
kan man sige, at det i en vis Forstand ikke hjælper at tale til et
Menneske om det Hoieste, fordi der maa foregaae en ganske
anden Omveltning, end nogen Tale kan frembringe. Vil Du
nemlig have gode Dage og let naae dog at være Noget, saa glem
Gud, lad Dig aldrig ret mærke med og lad det aldrig ret blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free