- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
122

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122

Dig klart, at det er ham, der har skabt Dig af Intet, gaae ud
fra den Forudsætning, at et Menneske ikke har Tid at spilde
paa at betænke, hvem han uendeligt og ubetinget skylder Alt,
derom kan jo heller ikke det ene Menneske være berettiget til
at spørge det andet, lad altsaa det være glemt og støi saa med
i Mængden, lee eller græd, hav travlt fra Morgen til Aften,
vær elsket og agtet og anseet som Ven, som Embedsmand, som
Konge, som Liigbærer, vær fremfor Alt en alvorlig Mand ved
at have glemt det eneste Alvorlige, at forholde sig til Gud, at
blive til Jntet. O, men betænk saa —- dog det kan jo ikke hjælpe
at tale, men give Gud, at Du vilde forstaae, hvad Du tabte,
at denne Tilintetgjørelse for Gud dog er saaledes salig, at Du
atter hvert Oieblik søgte tilbage til denne Tilintetgjørelse, stær-
kere, varmere, inderligere end Blodet søger tilbage til det Sted,
hvorfra det med Magt fordreves. Men dette er og maa jo være
verdslig Klogskab den største Daarskab. Hold Dig derfor aldrig
til Gud (saaledes maatte man vel tale, hvis man med rene
Ord skulde udtale den Halvheds Hemmelighed, der med falske
Ord lader som holdt den sig ogsaa til Gud) ,,hold Dig aldrig til
Gud, thi ved at holde Dig til ham taber Du hvad aldrig nogen-
sinde noget Menneske, der holdt sig til Verden, ikke det Men-
neske, der tabte meest, tabte, —- Du taber ubetinget Alt." Og
dette er jo ogsaa sandt, thi Alt kan sandeligen Verden ikke tage,
just fordi den ikke kan give Alt, det kan kun Gud, der tager Alt,
Alt, Alt —- for at give Alt, der ikke tager stykkeviis lidt eller meget
eller overmaade meget, men uendeligt Alt, hvis Du i Sandhed
holder Dig til ham. ,,Fly ham derfor, en Konge kan allerede
være farlig nok at komme nær, hvis Du vil være Noget, en mæg-
tigt begavet Aands Nærhed er farefuld, men Gud er uendeligt
farligere at komme nær.«

Dog, skal Gud udelades og være glemt, da veed jeg ikke,
hvad det vil sige, at der skal tales over saadanne Ord, eller hvad
Mening, uden modbydelig Meningsløshed, der skulde blive i
Talen om dette Ord: at Kjerlighed er Lovens Fylde. Saa lad
os da ikke srygtagtigt, og forrædersk mod os selv unddrage os

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free