- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
127

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

127

Opoffrelse, og om den udviste Hengivenhed og Opoffrelse er
Kjerlighed. Tet vil altsaa beroe paa, om Menneskene, der
skulle dømme, vide at dømme rigtigt. Dersom nemlig Kjerligs
hedens Gjenstand, Dommeren, ikke ved sig, for Gud, har en
sand Forestilling om hvad det er at elske sig selv, at det er at
elske Gud, saa har den Elskede heller ingen sand Forestilling
om hvad det er at blive elsket af et andet Menneske, at det er,
at blive hjulpen til at elske Gud; men naar saa er, vil jo altsaa
den Elskede ansee en usand Art af Hengivenhed og Opoffrelse
for den sande Kjerlighed, og den sande Kjerlighed for Ukjerligs
hed. Den blot menneskelige Dom om Kjerlighed er ikke den
sande Tom, thi det at elske Gud er den sande Selvkjerlighed
Naar Gud derimod er Mellembestemmelsen i at bedomme
Kjerligheden, saa folger endnu en sidste og dobbelt Bedømmelse,
som dog forst, skjøndt den eneste i Grunden afgjørende, begynder
der hvor den menneskelige Dom er færdig og har afgjort, om
det er Kjerlighed eller ikke. Tommen er denne: er det virke-
ligen, guddommeligt forstaaet, Kjerlighed at vise en saadan Hen-
givenhed som den af Kjerlighedens Gjenstand fordrede; dernæst,
er det af Kjerlighedens Gjenstand, guddommeligt forstaaet,
Kjerlighed at fordre en saadan Hengivenhed Ethvert Menneske
er Guds Livegne, derfor tør han ikke tilhøre Nogen i Kjerlig-
hed uden i den samme Kjerlighed at tilhøre Gud, og ikke eie
Nogen i Kjerlighed, uden at den Anden og han selv i denne
Kjerlighed tilhøre Gud: et Men-neske tor ikke tilhøre et andet
Menneske, som var dette andet Menneske ham Alt; et Men-
neske tor ikke tillade, at en Anden tilhorer ham saaledes-, som
var han denne Anden Alt. Dersom der var et Kjerligl)eds-For-
hold mellem Tvende eller mellem Flere, saa lykkeligt, saa fuld-
endt, at Digteren maatte juble derover, ja saa livsaligt, at Den,
der ikke var Digter, maatte blive det af Forundring og Glæde
over dette Syn: da er dermed Sagen ingenlunde færdig Thi
nu træder Christendommen til og fvorger om Guds-Forholdet,
om hver Enkelt forst forholder sig til Gud, og om faa Kjerlighedss
Forholdet forholder sig til Gud. Er dette ikke Tilfældet, da

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free