- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
131

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

181

offre sig selv og Sine, det er, forspilde sit eget Liv og de Elskedes!
Han stifter ikke noget Rige paa Jorden, offrer sig heller ikke,
for at saa Apostlene kunde arve det Erhvervede, nei det er jo,
menneskeligt talt, Afsindighed: han offrer sig selv — for at gjøre
de Elskede lige saa ulykkelige som sig selv! Var det virkeligen
Kjerlighedz at samle nogle eenfoldige, ringe Mennesker om sig,
at vinde deres Hengivenhed og Kjerlighed, som aldrig Nogens
er vunden, at lade det et Øieblik see ud for dem, som aabnedes
nu Udsigten til Opfyldelsen af deres stolteste Drøm — for saa
pludseligen at tænke om igjen og forandre Planen, for saa, uden
at røres af deres Bønner, uden at tage mindste Hensyn til dem,
at styrte sig fra denne forføreriske Høide i alle Farernes Afgrund,
for saa uden Modstand at give sig sine Fjender i Vold, for under
Spot og Haan, medens Verden jublede, som en Forbryder
at nagles til Korfet: var det virkeligen Kjerlighed! Var det
virkeligen Kjerlighed: at skilles saaledes fra Disciplene, at lade
dem sorladte i en Verden, der for hans Skyld maatte hade
dem, at jage dem som vildfarende Faar ud blandt rivende Ulve,
hvis Blodtorst han netop havde ophidset mod dem: var det
virkeligen Kjerlighedl Hvad vil dog dette Menneske, hvad vil
han disse troskyldige, redelige om end indskrænkede Mennesker,
som han saa rædsomt bedrager? Hvorfor kalder han sit Forhold
til dem Kjerlighed, hvorfor vedbliver han at kalde det Kjerligs
hed, hvorfor døer han Uden at tilstaae, at han bedrog dem,
saa han altsaa døer med den Paastand, at det dog var Kjerlig-
hed — ak, medens Disciplene med knuste Hjerter, men med
rørende Troskab, ikke fordriste sig til at have nogen Mening
om hans Adfærd, formodentligen fordi han havde overvældet
dem, da jo ethvert andet Menneske let indseer, at han, hvad han
saa forresten var, maaskee dog til at undskylde som Sværmer
betragtet, at han i Forhold til Disciplene handlede som en
Bedrageri Og dog var han Kjerlighed, og dog gjorde han Alt
af Kjerlighed, og vilde gjøre Menneskene salige, og hvorved?
Ved Forholdet til Gud — thi han var Kjerlighed Ja, han var
Kjerlighed og han vidste med sig felv og med Gud, at det var
gy-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free