- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
138

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

138

Menneskene, der bestemme, hvad Lovens Fordring er, istedenfor
at det er Gud, saa Den, der glemmer det, ikke blot for sit Ved-
kommende forskylder et Opror mod Gud, men ogsaa bidrager
Sit til, at Mytteriet faaer Overhaand. Thi hvo skulde vel standse
et saadant Mytterie, hvis det var til? Skulle vi maaskee, blot
i et nyt Monster, gjentage Mytteriets Vildfarelse, og, hver
især, sige: jeg kan ikke standse det, ,,de Andre maae«? Mon ikke
hver Enkelt er Gud forpligtet at standse Mytteriet, naturligviis
ikke ved Raab og indbildsk Vigtighed, ikke ved herskende at ville
tvinge de Andre til at lyde Gud, men ved selv ubetinget at
lyde, ubetinget at holde sig til Guds-Forholdet og Guds-For-
dringen, og derved for sit Vedkommende udtrykke, at Gud er
til og den eneste Herskende, han derimod en ubetinget Lydende?
—- Kun da er der Fynd og Mening og Sandhed og Virkelighed
i Tilværelsen, naar vi Alle, hver iscer, om jeg saa tør sige, paa
eet Sted modtage vor Ordre, og saa, hver ifær, ubetinget adlyde
den ene og samme. Da det er den ene og samme Ordre, saa
kunde forsaavidt det ene Menneske jo faae den at vide af det
andet — dersom det var sikkert, eller dog sikkert nok, at dette
andet Menneske meddelte det Rigtige. Imidlertid var det
alligevel en Uorden, som det er stridende mod Guds Orden,
thi Gud vil, baade for Sikkerhedens og Ligelighedens og Ansvarets
Skyld, at hver Enkelt af ham faaer Lovens Fordring at vide-
Naar saa er, da er der Hold i Tilværelsen, fordi Gud har Hold
i den; der er ingen Hvirvel, thi hver Enkelt begynder ikke med
,,de Andre-O og altsaa heller ikke med Udflugter og Undskyld-
ninger, men begynder med Guds-Forholdet, og altsaa staaer
han fast, og standser derved tillige, saavidt han rækker, det Svims
lende, der er Mytteriets Begyndelse

Saaledes nu ogsaa i Forhold til Kjerlighedens Lov —-
da er der Fynd og Sandhed og Hold i Tilværelsen, naar vi
Alle, hver især, af Gud faae at vide, hvad Fordringen er, hvor-
efter vi have at rette os, og naar vi saa forøvrigt Alle, hver
især, værge os mod den menneskelige Forvirring (dog følger
det af sig selv, at hvis vi Alle gjorde det, saa var der ingen For-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free