- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
143

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

143

Verden vredes, at der er Een, som af et saadant Menneske elskes
høiere, Een, i Kjerlighed til hvem en Saadans Kjerlighed er
til Menneskene? Naar Ens Stræben gaaer ud paa at vinde
jordisk Fordeel, saa klager man vistnok uretfærdigt over Verden,
hvis man klager over slet ingen Venner at finde; thi til den
Priis kan man nok blive elsket, vinde Venner, have Flere eller
Færre, med hvem man — kjerligt holder sammen. Men naar
et Menneskes Stræben gaaer ud paa ubetinget, med alle Op-
offrelser, med Opoffrelse af Alt, forarmet, foragtet, udelukket
af Synagogen, at holde sammen med Gud i at elske Menneskene:
saa kan Du for den Sags Skyld gjerne i Avisen bekjendtgjore,
at Du soger en Ven — naar Tn blot tilfoier Betingelserne, og
altsaa her med særligt Eftertryk, ,,at det ikke er for Fordelens
Skyld-I Du finder vanskeligt Nogen. Vi forundre os over, at
Christus valgte saadanne ringe Mennesker til Apostler, men,
fraseet hvad der vistnok var bestennnende i Valget, at jo ringere
Apostelen var som Menneske desto stærkere Eftertryk paa den
ham forundte guddommelige Myndighed, mon det ikke næsten
er mere forunderligt, at Christus dog fik dem, at det altsaa virke-
ligen lykkedes ham at danne en Forening af Elleve, hvis Bestem-
melse var at holde sammen i Beredvillighed til at lade sig hud·
flette, forfolge, bespotte, korsfæste, "hals·hngge, og hvis Bestem-
melse tillige ikke var, indbyrdes at smigre hinanden, men tvert-
imod gjensidigt at hjælpe hinanden til Ydmyghed for Gud?
Mon det ikke vilde lyde som en forfærdelig Spot over, hvad
Verden forstaaer ved Kjerlighed, men mon det ikke derhos kunde
virke som en gavnlig Opvækkelse, hvis En i disse Tider, da der
dannes saa mange Selskaber, bekjendtgjorde, at han agtede at
stifte en saadan KjerlighedsTForeningP Thi at der, naar En vil
bringe alle Offrene, saa er en Skump, der i al Magelighed ønske
at have Fordeel af hans Opoffrelser, det kan Verden forstaae,
den Art Deeltagelse, som heelt om Udbyttet ingenlunde er endog
blot halvt om Arbeidet, findes dog nok i Verden. Og det for-
staaer sig, den sande Deeltagelse findes ogsaa paa Jorden, men
hvor Tu finder den, vil Tu finde den hadet og forfulgt af Verden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free