- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
149

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

149

som Ven, var ham behjælpelig i at bedrage sig selv: saa vilde
han i Bedraget trofast holde sammen med Dig for Liv og Død
Man taler om Verdens Falskhed og tænker derved strax paa,
at den bedrager En i Henseende til jordiske Goder, skuffer Ens
store Forventninger, spotter Ens dristige Planer; men at den,
naar den i denne Henseende ærligt holder Alt, mere næsten
end den har lovet, da just kan bedrage allerfarligst, denne dens
farligste Falskhed tænker man sjeldnere paa, at Verden ved sit
— oprigtige Venskab (thi det falske Venskab var jo naar den
bedrog En for det Timelige) vil lære En at glemme Gud. Man
taler om at forskrive sig til den Onde, og hvis man spørger,
hvilke Fordele der da bydes til Vederlag, saa vil man nævne
Magt, Ære, Lysters Tilfredsstillelse og Deslige. Men at man
ved en saadan Forskrivelse tillige kan vinde at blive elsket af
Menneskene, priset for sin Kjerlighed, det glemmer man at tale
om og at tænke paa. Dog er dette Tilfældet — thi det Modsatte
er og var jo Tilfældet, at De, som i Kjerlighed til Gud elskede
Menneskene, bleve hadede i Verden. Som Verden ved at byde
Magt og Vælde har villet friste et Menneske til at glemme Gud,
og saa igjen behandlet det samme Menneske som et Udskud,
fordi han bestod i Fristelsen: saaledes har Verden ogsaa fristendc
budet En sit Venskab, og igjen hadet ham, fordi han ikke vilde
være dens Ven. Det Evige, Guds-Fordringen til Kjerligheden
vil Verden ikke gjerne hore Noget om, endnu nodigere see det
udtrykt i Livet. Men mon Verden derfor siger om sig selv, at
den er selvkjerlig? Ingenlunde Og hvad gjor saa Verden?
Saa siger Verden om Den, som vil holde sig til Gud, at han
er selvkjerlig Den Udvei er gammel: at offre Een, naar alle
de Andre kan have Fordeel deraf.

Deri er nemlig Gud og Verden enige, at Kjerlighed er
Lovens Fylde, Forskjellen er, at Verden ved Loven forstaaer
Noget, den selv hitter paa; og Den, som samtykker dette og
holder sig det efterrettelig, han er kjerlig Hvor Mangen har ikke
en Piges Kjerlighed, guddommelig forstaaet, fordærvet, netop
derved, at han, bedragen for sit Guds-Forhold, blev hende altfor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free