- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
150

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150

tro, medens hun til Gjengjeld var uudtømmelig i Lovtaler over
hans Kjerlighed7 Hvor Mangen har ikke Slægt og Venner for-
dærvet, medens dog hans Fordærvethed var som var den ikke,
thi nn blev han netop elsket og priset for sin Kjerlighed —- af
Slægt og Venner? Hvor Mangen har ikke en Samtid fordærvet,
den Samtid, som til Vederlag forgudede hans kjerlige Sind,
fordi den fik ham til at glemme Guds-Forholdet og forvandlet
til Noget, man støiende kan stadse med, juble for, blødagtigt
beundre, uden at fornemme nogen Paamindelse om det Høiere?
Thi for at gjøre et andet og sandeligen alvorligt Spørgsmaal,
og for tillige end ikke at pege paa det hoieste Forbillede, men
nøies med et ringere, der dog i den saakaldte Christenhed desto-
værre er tilstrækkeligt nok, hvorfor mon hiin Oldtidens eenfoldige
Vise, da han, af Selvkjerligheden og Verdsligheden anklaget
for Letsindighedens Domstol, dømt fra Livet forsvarede sit Liv:
hvorfor mon han sammenlignede sig med en ,,Bremse« i samme
Oieblik, som han kaldte sig selv en guddommelig Gave, og hvorfor
mon han elskede Ynglinge saa hoit? Mon ikkedet Første, fordi
han, som en Hedning kunde det, havde elsket Menneskene i noget
Høiere, altsaa fordi han havde virket opvækkende og ikke paa
nogen Maade ladet sig fortrylle af Timeligheden eller af noget
Menneske, ikke af noget dvask eller hidsigt Sammenhold i Elskov,
i Venskab, i Overeenskomst med Andre, med en Samtid, men
foretrukket at være den Selvkjerlige, den Drillende, hvem Jngen
elskede! Mon ikke det Sidste, fordi han indsaae, at Ynglinge dog
endnu have en Modtagelighed for det Guddommelige, hvilken
saa let tabes i Aarene, i Handel og Vandel, i Elskov og Venskab,
i Underkastelse under en blot menneskelig Dom og under Tidens
Fordringer! Altsaa, fordi han ved det Evige og ved ,,noget
Guddommeligt« havde forhindret sin Kjerlighed til Menneskene
fra at standse i Selvbedrag eller Sandsebedrag, altsaa, fordi
han, ved at holde sig selv nær til Fordringen, havde været som
en Fordring til Menneskene·

Dersom Dn derfor paa nogen Maade, om end i menneskelig
Skrøbelighed, vil eftertragte at fuldkomme det apostoliske Ord,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free