- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
151

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151

at Kjerlighed er Lovens Fylde: da tag Dig iagt for Menneskene!
Mon vel i den Forstand, at Du skulde lade være at elske dem?
O, hvilken Urimelighed, hvorledes skulde saa Din Kjerlighed kunne
blive Lovens Fylde! Men tag Dig iagt for, at det ikke bliver
Dig vigtigere, at Du ansees for at elske dem, end at Dn elsker
dem; tag Dig iagt for, at det ikke er Dig vigtigere at blive elsket
end Det, hvori J skulle elske hinanden; tag Dig iagt, at de ikke
franarre Dig det Høieste, fordi Du ikke kan taale at blive kaldet
selvkjerlig! Beraab Dig heller ikke, for at bevise Din Kjerlighed,
paa Menneskenes Dom om Dig; thi Menneskenes Dom har
kun forsaavidt Gyldighed, som den stemmer med Guds-For-
dringen, i andet Fald ere Menneskene blot Dine Medskyldigel
Lær tillige, og glem aldrig Lærdommen, dette Veemodige, som
er Jordlivets Sandhed, at al Kjerlighed mellem Menneske
og Menneske hverken kan eller skal være fuldkommen lykkelig,
aldrig tor være fuldkommen tryg! Thi, guddommelig forstaaet,
har selv den lykkeligste Kjerlighed mellem Menneske og Men-
neske endnu een Fare, som den blot menneskelige Opfattelse
af Kjerlighed ikke tænker paa, den Fare, at den jordiske Kjerlig-
hed kunde blive for hæftig, saa Guds-Forholdet forstyrredes,
den Fare, at Guds-Forholdet, naar der menneskeligt talt er
idel Fred og ingen Fare end ikke at dine, kan kræve selve denne
den lykkeligste Kjerlighed som Offer. Og af denne Fares Mulig-
hed folger, at Du, selv i det lykkeligste Kjerligheds-Forhold,
altid maa vaage bekymret, skjøndt dette jo ikke er Bekymringen,
at Du skulde blive træt af den Elskede eller den Elskede af Dig,
men bekymret for, at J skulle glemme Gud, eller den Elskede
gjøre det, eller Du selv. Og af denne Fares Mulighed følger,
for at minde om Jndledningen til denne Overveielse, hvor
vanskeligt det, christelig forstaaet, maa være at love Kjerlighed,
naar det at holde kan betyde at skulle være hadet af den Elskede.
Kun Gud, der jo, som udviklet blev, ogsaa er Kjerlighedens eneste,
sande Gjenstand, er det altid lykkeligt, altid saligt at elske; Du
skal ikke vaage i Bekymring, men kun vaage i Tilbedelse·

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free