Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Kjerlighed er Lovens Fylde. Men Loven er de Uud
tommelige Bestemmelsers Mængde, hvorledes skulle vi da blive
færdige med at tale derom? Saa lad os samle det Mangfoldige
paa det Afgjorende Lovens Fordring maa nemlig være en
dobbelt, deels en Fordring til Inderlighed, og deels
en Fordring til Vedvarenhed»
Hvilken er nn den fordrede Inderlighed? Den blot men-
neskelige Opfattelse af Kjerlighed fordrer ogsaa Inderlighed,
Hengivenhed, Opoffrelse, men bestemmer den blot menneskeligt.
Inderlighedens Hengivenhed er: med enhver Opoffrelse at
fyldestgjore den Elskedes (Gjenstandens) Forestilling om hvad
Kjerlighed er, eller dog paa eget Ansvar at ville vove at afgjøre,
hvad Kjerlighed er. Men guddommeligt forstaaet er, det at
elske sig selv at elske Gud, og det i Sandhed at elske et andet
Menneske at være ham behjælpelig til eller i at elske Gud. Her
er altsaa Inderligheden ikke bestemt blot ved Kjerligheds-For-
holdet, men ved Guds-Forholdet Den fordrede Inderlighed
er da Selvfornegtelsens, som nærmere bestemmes ikke i For-
hold til den Elskedes (Gj·enstandens) Forestilling om Kjerlighed,
men i Forhold til at hjælpe den Elskede til at elske Gud. Deraf
folger, at Kjerligl)eds-Forholdet som saadant kan være det Offer,
der fordres. — Kjerlighedens Inderlighed maa være opoffrende,
og altsaa uden at fordre nogen Lon. Den reent menneskelige
Opfattelse af Kjerlighed lærer ogsaa, at Kjerligheden ingen
Løn fordrer — kun vil den være elsket, som var dette ingen Lon,
som bliver det hele Forhold dog saa ikke indenfor Bestemmelsen
af Forholdet mellem Menneske og Menneske. Men den chri-
stelige Kjerligheds Inderlighed er villig, til Lon for sin Kjerlig-
hed at være hadet af den Elskede (Gjenstanden). Dette viser,
at denne Inderlighed er et reent Guds-Forhold, den har ingen
Lon, end ikke den at være elsket: saaledes tilhører den ganske
Gud, eller Mennesket i den ganske Gud. Den Selvfornegtelse,
den Selvbeherskelse, den Selvopoffrelse, som dog knn er en
Omsætning indenfor Timeligheden, indenfor Menneskelighedens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
