Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
er dette jo den tungeste Lidelse, — dersom da det at forholde
sig til Gud ikke var den høieste Salighed!
Den anden Lovens Fordring er til Kjerlighedens Vedvaren
i Tidens Længde. Denne Fordring gjor den blot menneskelige
Opfattelse af Kjerligheden ogsaa, dog er, christeligt forstaaet,
Fordringen en anden, da jo den fordrede Inderlighed er en
anden. Fordringen til Vedvaren i Tiden er, at Kjerlighedens
samme Inderlighed skal bevares i Tidens Længde, hvilket for-
saavidt i en vis Forstand er et nyt Udtryk for Jnderligheden.
Saasnart Du mener, at Du i Din Kjerlighed har gjort nok,
eller elsket længe nok, og nu maa fordre Noget af den Anden,
saa opdager Du jo derved, at Din Kjerlighed er ifærd med at
blive en Fordring, som var der, hvor opoffrende og hengiven
Din Kjerlighed end er, dog en Grændse, hvor den maatte vise
sig i Grunden at være en Fordring — men Kjerlighed er Lovens
Fylde. Thi det er intet stort Selvfornegtelsens Øieblik, hvorom
vi tale; Loven fordrer jo den samme Inderlighed i Tidens Længde.
I Tidens Længde! Men er det ikke ligesom at forvride et Men-
neskes Sjel og en Selvmodsigelfe i Fordringen, paa eengang
at gjore Fordringen i saa forskjellig Retning, i Retning af Længde
og i Retning af Dybde. See, Pilen flyver hurtigt gjennem
Luften i Længden, men hvis den paa samme Tid skulde bore
sig ned i Iorden og dog vedblive at flyve ined Pilens Fart:
ak, hvilken Fordring! See, i Begeistringens store Øieblik, da
dvæler det Evige, men naar saa Tiden begynder sin rastlose
Travlhed, naar den bliver ved at gaae ——— da ikke at gaae med
Tiden fra Begeistringen, men iilsomt at gaae med Tidens Hastig-
hed, og dog langsomt med det Eviges Dvælenl At ligge paa sit
Yderste (og naar et Menneske i Selvfornegtelse har maattet
bringe det tungeste Offer: til Løn for sin Kjerlighed at være
hadet af dens Gjenstand, da er han jo som Den, der ligger paa
sit Yderste), og da at have en Fremtid, et langt Liv for sig,
skjøndt Alt er forbi, altsaa, paa eengang og i ethvert Øieblik
liggende paa sit Yderste at skulle gaae opreist fremad: hvilken
Fordring! At ligge ned er jo lige det Modsatte af at gaae opreist,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
