- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
155

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

155

men at ligge paa sit Yderste er jo det meest afgjørende Udtryk
for at ligge ned og altsaa den størst mulige Afstand fra Opreists
heden· Har Du nogensinde seet en træt Vandrer, værende en
tung Byrde, at kæmpe med hvert Skridt for ikke at synke til
Jorden: opreist holder han sig kun med stor Møie, han kæmper
for ikke at segne. Men at være segnet, at ligge ned, at ligge paa
sit Yderste og saa at ile freidigt fremad med den Opreiftes Gang:
vidunderligt! Og dette kan Fordringen være, og være tillige
til Vedholdenhed i Tidens Længde-
Ak, i Aandens Verden er der noget Bedragerisk, hvortil
der intet Tilsvarende findes i den Udvortes Verden. Vi sige
saaledes, at Barnet maa lære at stave førend det kan lære at
læse. Dette er nu eengang saa, en uomgaaelig Nødvendighed;
det er aldrig hændt noget Barn, at det ved en Tilsyneladelse,
et Sandsebedrag blev foranlediget til at indbilde fig, at det,
længe førend det kunde stave, allerede kunde læse. Men i Aan-
dens Forhold hvor forforeriskl Thi begynder ikke her Alt med
Beslutningens-, Forsættets, Løftets store Øieblik — hvor man jo
læser saa flydende som den fuldendteste Forelæser den bedst
·indøvede Jndenadslæsning· Og saa kommer først det Næste,
saa skal man til det ganske Smaa, det reent Dagligdags, der
slet ikke vil gjore noget stort Indtryk eller vil hjælpe En ved det
dristige Sammenhæng — ak, det er tvertimod som ved Stad-
ningen, der river Ordene fra hinanden og i Stykker, saaledes
er det jo i de lange, lange Timer, naar man ikke kan komme
til Meningen og forgjeves venter paa Sammenhænget At
stride med sig selv i Selvfornegtelse, især hvis man skal seire,
er anseet for den vanskeligste Strid; og at stride med Tiden,
hvis man skulde seire ganske, er anseet for en Umulighed.
Den tungeste Byrde, der blev lagt paa et Menneske, (thi
Syndens Byrde lagde han selv paa sig), er i en vis Forstand
Tiden — sige vi ikke ogsaa, at den kan være dræbende lang!
Og dog paa den anden Side hvilken formildende, hvilken lin-
drende, hvilken bestikkende Magt har ikke Tiden? Men dette
Formildende, dette Bestikkende er jo en ny Fare. Hvis et Men-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free