- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
160

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

160

have vi i den foregaaende Overveielse udviklet, idet vi dog
knyttede Betragtningen til et andet Ord, at Kjerlighed er Lovens
Fylde. Men dernæst er det indeholdt i vor Text: naar Kjerlighed
skal være Summen as Budet, da maa den være af et reent
Hjerte og as en god Samvittighed, og af en uskromtet Tro.
Dog vælge vi at samle Opmærksomheden paa den ene Bestem-
melse, at Kjerlighed er Samvittighedens Sag, i hvilken ogsaa
de tvende ere væsentligen indeholdte, og til hvilken de ere væsent-
ligen at henfore.

At nu en bestemt Art af Kjerlighed christeligt er gjort til
en Samvittigheds-Sag, er Enhver tilstrækkeligt bekjendt. Vi
tale om Ægteskabet Forend Kirkens Tjener forener de Tvende
til det Samliv, der har været deres Hjerters Valg, hvorom han
dog ikke spørger dem, spørger han dem først hver især: har De
beraadfort Dem med Gud og med Deres Samvittighed Altsaa
Kirkens Tjener henforer Kjerligheden til Samvittigheden, hvor-
for han jo og taler paa en Maade som Fremmed til dem, uden
at bruge Fortrolighedens ,,Du"; han lægger de Tvende, hver
især, paa Hjerte, at det er en Samvittigheds-Sag, han gjør
et Hjertes-Anliggende til en Sanivittigheds-Sag. Bestemtere
og tydeligere kan dette dog vel ikke udtrykkes, og dog er der
endnu et Udtryk for den samme Betragtning indeholdt i Spørgs-
maalets Form, eller i at hver især spørges At spørge —— den
Enkelte er det almindeligere Udtryk for Samvittigheds-For-
holdet, og derfor er det netop ogsaa Ehristendommens væsentlige
Betragtning as Menneskeslægten, forst og fremmest at betragte
alle disse Utallige hver for sig, hver især som den Enkelte.

Kirkens Tjener spørger altsaa de Tvende, hver især, om
han har beraadfort sig med Gud og med sin Samvittighed.
Dette er den Uendelighedens Forandring, som i Christendommen
foregaaer med Elskov. Den er, som alle Christendommens-
Forandringer, saa stilfærdig, saa skjult — fordi den kun tilhører
det skjulte Menneskes Inderlighed, den stille Aands uforkrænke-
lige Væsen. Hvilke Asskyeligheder har Verden ikke seet i For-
holdet mellem Mand og Qvinde, at hiin, dyrisk næsten, var et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0168.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free