Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
hedsfuldt, eller sin Ven, eller de Nærmestez men man taler ofte
saaledes, at det indeholder en stor Vildfarelse. Christendommen
lærer, at Du skal elske ethvert Menneske, derfor ogsaa Hustruen
og Vennen samvittighedsfuldt, det er jo en Samvittigheds-Sag·
Naar man derimod saadan taler om at elske Hustrue og Ven
samvittighedsfuldt, saa mener man i Almindelighed: i Splid-
agtighedens Forstand eller hvad der er det Samme i Sammen-
holdets Forstand at elske dem saaledes fortrinsviis, at man slet
ikke har med andre Mennesker at gjore. Men den Art Samvit-
tighedsfuldhed er christelig forstaaet just Samvittighedsloshed
Man seer jo ogsaa, at det altsaa bliver Hustruen og Vennen,
der skulle bestemme, om den udviste Kjerlighed er samvittig-
hedsfuld. Heri ligger Usandheden, thi det er Gud, som ved sig
selv og ved Hjælp af Mellembestemmelsen Næsten seer efter,
om Kjerligheden til Hustrue og Ven er samvittighedsfuld Kun
da er nemlig Tin Kjerlighed en Samvittigheds-Sag; men dette
er dog vel klart, at man i Sandhed kun kan være samvittigheds-
fuld i en Samvittig·heds-Sag, thi ellers kunde man jo ogsaa tale
om at være samvittighedsfuld i at hæle· Forst maa Kjerligheden
være bestemmet som Samvittighedssag forend der kan være
Tale om at elske samvittighedsfuldt Men Kjerlighed er sorst
bestemmet som Saiiivittigheds-Zag, naar enten Gud eller
Næsten er Mellembestemmelsen, altsaa ikke i Elskov og Venskab
som saadan. Men er Kjerligheden, i Elskov og Venskab som
saadan, ikke bestemmet som SamvittighedssSag, saa er den
saakaldte Samvittighedsfuldhed netop betænkeligere og betænke-
ligere, jo fastere og fastere Sammenholdet er.
Det Christelige forholder sig nemlig ikke som en nærmere
Bestemmelse i Forhold til hvad man i Hedenskabet og ellers
har kaldet Kjerlighed, men er en Grundsorandringz Christen-
dommen er ikke kommen ind i Verden for at lære een eller anden
Forandring i, hvorledes Tu særlig en skal elske Hustrue, Ven,
men for at lære, hvorledes Du almeensmenneskeligt skal
elske alle Mennesker. Og denne Forandring er det igjen, der
christeligt forandret Elskov og Venskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
