Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
ene og alene aandelig bekymret for Alt. Dog, at udtrykke sin
Ligegyldighed saaledes, at man er ivrig for, at de Vedkom-
mende skulle faae det at vide, det er jo netop ikke at være lige-
gyldig. En saadan Ligegyldighed er, som naar En gaaer hen
til en Anden og siger »jeg bryder mig ikke om Dig-O hvortil
den Anden maatte svare »hvorfor nleiliger Du Dig da med at
sige mig det«. Det var atter en Barnagtighed, det var paa en
barnagtig Maade at være fornem af det Christelige. Men dertil
er det Christelige for alvorligt, til at være fornemt. Det vil
udvortes slet ingen Forandring frembringe i det Udvortes, det
vil gribe dette, rense dette, hellige dette, og saaledes gjore Alt
nyt, medens dog Alt er gammelt. Den Christne maa gjerne
gifte sig, gjerne elske sin Hustrue, især saaledes som han skal
elske hende, gjerne have en Ven og elske sit Fodelandz men
dog skal der i alt dette være en Grund-Forstaaelse mellem ham
og Gud i det Christelige, og dette er Christendom. Thi Gud
er ikke som et Menneske, det er ikke Gud magtpaaliggende at
faae Syn for Sagen, for at han kan see, om hans Sag har seiret
eller ikke; han seer i Londom lige saa godt. Og det er saa langt
fra, at Du sknlde hjælpe Gud til at lære om, at det er ham,
der skal hjælpe Dig til at lære om, saa Du vænnes fra det Verds-
lige, der vil have Syn for Sagen. Havde Christus følt nogen
Trang til at faae Syn for Sagen, saa havde han vel slaaet til,
tilkaldt de tolv Legioner Engle. Dette vilde han netop ikke,
han irettesatte derimod Apostlene, som ønskede at faae Syn
for Sagen, at de ikke vidste af hvilken Aand de talede, da de
vilde have en Afgjørelse i det Udvortes. Afgjørelse i det Ud-
vortes vil Christendommen netop ikke (uden forsaavidt den vil
sætte eet eller andet Tegn, der er Verdsligheden til Forargelse
som f. Ex. Sacramentets Tegn), den vil tvertimod paa Mangelen
af denne prove Troen i den Enkelte, prove, om den Enkelte
vil bevare og noies med Troens Hemmelighed Det Verdslige
trænger altid paa Afgjorelse i det Udvortes, mistroisk troer det
ellers ikke paa, at Llfgjorelsen er til. Men denne Anledning
til Mistroiskhed er netop Anfægtelsen, hvori Troen skal prøves.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
