- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
171

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

171

derfor være af et reent Hjerte og af en uskromtet
Tro.

,,Et reent Hjerte-A J Almindelighed tale vi ellers om, at
der til Kjerlighed eller for at hengive sig i Kjerlighed fordres et
frit Hjerte. Dette Hjerte maa ikke tilhøre nogen Anden eller
noget Andet, ja endog den Haand, som bortgiver det, maa være
fri; thi det skal ikke være Haanden, der tager Hjertet med Magt
og giver det bort, men det skal jo tvertimod være Hjertet, der
bortgiver Haanden. Og dette Hjerte, frit som det er, skal saa
finde hele Friheden i at bortgive sig —- ikke den Fugl, Du slipper
ud af Din Haand, ikke Pilen fra den slappede Buestreng, ikke
den Green, der bøiedes, naar den atter finder sin Retning,
Jntet, Jntet er saaledes frit, som det frie Hjerte, naar det frit
gider sig hen. Thi Fuglen er dog kun fri, fordi Dn slipper den,
og Pilen farer dog kun frem, fordi den forlader Buestrengen,
og Grenen reiser sig kun igjen, fordi Trykket ophører; men det
frie Hjerte bliver ikke frit ved en Modstands Ophør, det var
frit, det havde sin Frihed — og dog, det fandt sin Frihed. Skjønne
Tanke, livsalige Frihed, der finder hvad den har! —- Dog jeg
taler jo næsten som en Digter, hvilket ogsaa kan være tilladt,
naar Hovedsagen ikke glemmes, naar det netop gjøres for at
belyse denne — thi derfor bestræbe vi os at tale indyndende,
hvis det var muligt, om hvad der er Menneskene i Almindelig-
hed lifligt at høre, netop for at det ikke skal friste Nogen, som
var det Mangel paa Sands eller Evne til at tale om dette,
der afholdt os fra at tale derom eller fra udelukkende at tale
derom og som om det Høieste, glemmende Hovedsagen: det
Ehristelige.

Et reent Hjerte er ikke et i denne Forstand frit Hjerte,
eller det er det, som her ikke kommer i Betragtning; thi et reent
Hjerte er først og sidst et bundet Hjerte. Derfor er det ikke
saa lysteligt at tale herom, som at tale om Frihedens livsalige
Selvfølelse og Selvfølelsens livsaligste Lyst i Hengivelsens Dri-
stighed. Et bundet Hjerte, ja et i dybeste Forstand bundet Hjerte,
intet Skib, naar det ligger for alle Ankere, er saaledes bundet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free